skynde sig at opsamle de luende Brande; i et andet væltedes Vuggen med det sovende Barn ind i en Dynge af Stole og Bænke. Det første Tilfælde berettedes mig omstændeligt af en Lensmand, det andet af en Fant, og denne tilføiede, at Fanterne bruge med Forsæt at yppe Klammeri indbyrdes og gjøre saadan Støi, for at deres Kvinder under Forstyrrelsen ubemærket skulle kunne rapse til sig en Sølvske eller nogle Klæder; „naar Husets Folk bagefter bemærke Tyveriet anse de det for en ringe Ting imod den Forskrækkelse, de maatte udstaa, og ere bare glade over at være blevne Gjæsterne kvit.“
Allerbetænkeligst er dog Fanternes Færd, naar de flakke om paa Fjordene og mellem Øerne. De indrette sine Toure saaledes, at de komme over Hytterne, naar de vide, at Mandfolkene ligge ude paa Fiskeværene, og bare Kvinder og Børn ere hjemme. Da kan det træffe, at 3–4 Baadelag lægge iland ved en enligt liggende Bolig i en Indvig med lang Vei til Naboer paa alle Sider. Da er det, som om Fienden var i Landet. I Nordmøre hørte jeg imellem Almuen mange Fortællinger om harmelige Bedrifter af disse Pirater langs vore Kyster og for at faa Vished om Sagen anmodede jeg en Præst der om efter et vist Schema at optage Fortegnelse over alle de Fanter eller overhoved udenbygds Betlere, som maatte indfinde sig paa hans Gaard. Kort efter talte jeg med Amtmanden, som mente, at Almuen maatte have overdrevet sine Forklaringer, saasom der i hans flereaarige Embedstid kun var indløbet ganske faa Besværinger til ham over dette Onde, og jeg imødesaa derfor med Nysgjerrighed Præstens Meddelelse. Nu se man, hvad denne ud paa Høsten meddelte mig! Den omtalte Fortegnelse, som var ført fra 8de Aug. til 23de Oktbr. 1848, indeholdt fuldstændige Oplysninger, med Angivelse af Navn, Hjemsted o. s. v., om flere enkeltvis omstreifende Betlere og desuden 9 Fantefølger, disse sidste paa tilsammen 40 Personer; men Listen ledsagedes med en Skrivelse, hvori det oplystes, at flere Fanter havde strøget igjennem Bygden uden at indfinde sig paa Præstegaarden, og at mange, som havde indfundet sig der i Præstens Fraværelse, ikke vare blevne
