Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
219

som om Noget, han erindrer fra tidligere Tider. Nu og da kan en Fant vel ogsaa forlyste sig ved Sagnene om de blodige Slagsmaal, som i fordums Tid fandt Sted imellem de indtil dødeligt Had fiendske Stammer; men disse Sagn tjene kun til at vise Forskjellen mellem Før og No.

Thi før var der livligt i vore Udmarker, hvor Tatere og Skøiere, de vilde Asiatere og de europæiske Spidsbuber, mødtes. Naar den hellige Nat med sin Dunkelhed og Fred havde sænket sig over Dalen, over Husklyngen omkring Kirken, og Bønderne hvilede efter Dagens Gjerning, drømte de neppe om det Liv, som fandt Sted i Skoven oppe paa Aasen. Man høre! Overalt er der tyst og stille i Dalen; kun hist henne i Lien, hvor Maanen ikke naar frem med sit Skin, pusle nogle Skøierfolk; de maa vel flygte efter et Indbrudstyveri eller Hesteran og sætte til Skovs. Men oppe i Skoven, paa en aaben Plads, har et Taterfølge leiret sig. Endnu blusser Baalet lystigt; thi Familien har nylig holdt sit Maaltid paa det deri helstegte Faar. Ganske nær ved Baalet, under en svær Furu, hvor et Teppe er anbragt som Telt, ligger en Oldemoder, vel tilpakket med Fjederdyner og Renfælde; halv skjult under hendes Klæder ligger en styg, ragget Hund, som allerede begynder at snøfte. Paa den anden Side af Ilden steller en ung romni med sit Barn; til Vinteren skal Barnet puttes i en Pose og forvares vel under Renfældene i Slæden hos Oldemoderen; men nu om Sommeren har det, temmelig fast indsnørt, maattet bæres paa Moderens Ryg og strækker nu med Velbehag de stivnede Lemmer mod det varmende, blussende Baal. Nær hos sider et Par Karlfolk og søge at forenes om Delingen af Udbyttet ved den sidste bedragerske Hestehandel; de ere nok nær ved at blive Uvenner, siden deres Blikke og Ansigtsmuskler spille saa vildt, lig Flammerne mellem de sorte Brande. Hen under en Busk sidder en Gut og en Gjente og gantes; og lidt længere borte høres et Par Heste at ryste sig og vrinske; de have vel ogsaa havt en lang og besværlig Marsch den Dag med Kløvsadler og Bylter. En Smaagut rager fornøiet i Ilden, og lidt derfra ligger en stor Mand med Hove-