Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/210

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
193

Toppen af en Aas, hvorunder Røgden-Søen udbredte sin store, mørke Flade; ved dens Bred, ganske nærved, laa Kalnæsset, Maalet for Vandringen, og Røgen af Husene viste mig at jeg endnu skulde træffe Folk oppe.

Paa Gangen igjennem den adspredt liggende Husklynge hen til den Fin, til hvis Gjæstfrihed jeg var bleven anbefalet kom jeg forbi en Badstue. Badstuen er et sikkert Tegn paa, hvor vidt den finske Nationalitet strækker sig ud over vore Skovbygder. Den finske Røghytte er nu ofte ombyttet med en norsk Stuebygning; men hvor en Fin bor, vil man overalt finde en Badstue ved Siden af. Det var Lørdagsaften nu, Renselsestiden, og her var livligt omkring den rygende Bygning. Nogle kastede Klæderne af sig paa Marken for at kvæge sig ved det forfriskende Dampbad; Andre hørtes derinde at pidske de svedende Lemmer med Ris af Birkekviste; atter Andre styrtede dampende ud og overøste sig med Vand i den forbiflydende Bæk, Gamle og unge, Mænd og Kvinder i meget ugeneret Blanding. Dette sidste Træk var vel altfor naturligt til, at det skulde kunne passe for vore Forholde; men vel skulde jeg ønske, at der stod en Badstue paa hver norsk Bondes Gaard, og at dens flittige Brug kunde smykke hans Person og hans Hus med en saadan Venlighed som den, der i høi Grad udmærkede Finnerne. Disse Bad, forklarede Finnerne mig, ere ogsaa overmaade tjenlige til Sundhedens Vedligeholdelse, og jeg troer, at jeg selv befriede mig for en begyndende Forkjølelse, da jeg næste Dag nogle Øieblikke dukkede mig ind i den varme Damp og derefter fik et Styrtebad over mig.

Jeg havde ikke længe siddet hos min Vært, før en fortræffelig Ørret stod anrettet for mig, og efter Maaltidets Vederkvægelse morede det mig dobbelt at lægge Mærke til det eiendommelige Liv rundt om mig. Der var paafaldende mange Mennesker forsamlede i Huset, nogle langveis fra, men alle Finner; det lod til, at Finnerne betragte sig som hjemme i hinandens Huse. Ogsaa her kunde de alle tale Norsk, skjønt enkelte af dem, ældre Kvinder og Børn, vare faamælte i Samtaler paa dette Sprog; men paa deres bløde, jeg kunde næsten