Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/183

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
169

mens Herkomst, skjønt dette Fantemaal endnu mindre end Taternes nu saa aldeles fordærvede rommaní fortjener Navn af Sprog.

I Jylland sværmer et Landstrygerfolk omkring ganske som vore Skøierfølger; det er de saakaldte Kjeltringer, hvis hemmelige Sprog de Danske kalde Kjeltninglatin eller Rotvelsk, men de selv pralende benævne prævelikvant (det skjønne Sprog). Dette Rotvelsk er igjen det samme Maal som det Rotwelsch, der tales af talrige tydske Omstreiferflokke eller de saakaldte Gaunere (die Gauner), som selv kalde det chochemer loschen (de Vises Sprog). Men følgende Sammenstilling vil allerede vare tilstrækkelig til at vise Slægtskab mellem de norske Skøieres rodi og dette danske og tydske Fantemaal samt Forskjelligheden i Skøiernes og Taternes Maal.

Norsk Jydsk Tydsk Norsk
Skøier. Kjeltring. Gauner. Tater.
Fader patrum padrum patris dad
Moder matrum madrum deia
Kniv kultrum kultes tjuri
Sten kampus kambes bar
Potte holkus holges
Haar krölles krölles bal
Djævel jennik jennik beng
Penge bökt pucht loko
Æble pomling pommerling bab
Haand grifling greifling vascht
Strømpe strikling streifling streifling kolliv
eller straïg
ond lak lak lack miak
gammel oldri olmsk oltrisch puro
ell. olmusch
høre lunsa lunse lusen schuna
give dokka dogge docken dela
Skarn skunt skunt schund ful