mens Herkomst, skjønt dette Fantemaal endnu mindre end Taternes nu saa aldeles fordærvede rommaní fortjener Navn af Sprog.
I Jylland sværmer et Landstrygerfolk omkring ganske som vore Skøierfølger; det er de saakaldte Kjeltringer, hvis hemmelige Sprog de Danske kalde Kjeltninglatin eller Rotvelsk, men de selv pralende benævne prævelikvant (det skjønne Sprog). Dette Rotvelsk er igjen det samme Maal som det Rotwelsch, der tales af talrige tydske Omstreiferflokke eller de saakaldte Gaunere (die Gauner), som selv kalde det chochemer loschen (de Vises Sprog). Men følgende Sammenstilling vil allerede vare tilstrækkelig til at vise Slægtskab mellem de norske Skøieres rodi og dette danske og tydske Fantemaal samt Forskjelligheden i Skøiernes og Taternes Maal.
Norsk | Jydsk | Tydsk | Norsk | |
Skøier. | Kjeltring. | Gauner. | Tater. | |
Fader patrum | padrum | patris | dad | |
Moder | matrum | madrum | – | deia |
Kniv | kultrum | kultes | – | tjuri |
Sten | kampus | kambes | – | bar |
Potte | holkus | holges | – | – |
Haar | krölles | krölles | – | bal |
Djævel | jennik | jennik | – | beng |
Penge | bökt | – | pucht | loko |
Æble | pomling | – | pommerling | bab |
Haand | grifling | – | greifling | vascht |
Strømpe | strikling | streifling | streifling | kolliv |
eller straïg | ||||
ond | lak | lak | lack | miak |
gammel | oldri | olmsk | oltrisch | puro |
ell. olmusch | ||||
høre | lunsa | lunse | lusen | schuna |
give | dokka | dogge | docken | dela |
Skarn | skunt | skunt | schund | ful |