turlig Godmodighed, og christelig Tro og Dyd har saa godt kunnet trives i dets alvorlige Sind. Den ensomme Hytteboer i den afsidesliggende, skumle Dal lukker ikke let sin Dør selv for det støiende Fantefølge, som Uveir driver til at søge Ly under hans Tag, og ofte vistes der en endnu virksommere Medlidenhed med Børn af denne Slægt, som syntes forladte af Gud og Mennesker. I de forskjelligste Egne af Landet kan man faa høre Fortællinger om, at ikke alene Præster og andre Embedsmænd, men simple, fromme Bønderfolk have taget til sig et saadant fremmed Fantebarn, som enten havde forvildet sig fra sit Følge, eller som Moderen var døet fra i dets spæde Alder. Der ligger megen Interesse i at plante et vildt Skud ind imellem en Haves ædlere Væxter, og med en end mere begrundet Interesse har der været anvendt megen Flid og Omhu for at tæmme den lille Vilde og bibringe ham Sædeligheds og Stadigheds Sands. Naturbarnets Livlighed og stundom skjelmske Lystighed har været Naboernes Morskab og ikke forstyrret Pleieforældrenes gode Haab. Men hvorledes har Udfaldet af disse Bestræbelser gjerne været?
Jeg skal fortælle et Exempel, der i det Væsentlige passer paa alle de Forsøg af dette Slags, som jeg kjender.
Paa Throndhjems Tugthus lod jeg en ung, livlig Fant omstændelig fortælle mig sit hele Levnetsløb, og af Tugthusprotokollerne og senere ved mundtlig Samtale med Nabofolkene ved den Gaard, hvor han var opfødt, fik jeg den nøiagtigste Stadfæstelse paa hans Fortælling. I det Nordenfjeldske levede en Kvinde ved Navn Nordlands-Maren; hun havde mange Sønner og Døttre og maa have været meget berømt imellem Fanterne, siden ogsaa mange Andre ansaae det for en Ære at nedstamme fra hende og derfor udgave sig for hendes Børn. Hin Fant var denne Kvindes virkelige Søn. Moderen blev anholdt og sat paa Throndhjems Tugthus, hvor hun døde, og Gutten, som endnu ikke var aarsgammel, blev ved Foranstaltning af Fattigkommissionen i Ørkedals Præstegjeld indsat til Opfostring hos en Bondefamilie. Her voxede han op og blev efter hans eget Udsagn afholdt af sine Pleiefor-
