orientalske Herkomst – en saadan ung og tillige vakker, livligtblikkende Taterpige, som skal blive en ikke meget ældre sortøiet Fanteguts romni. Jeg troer ikke, at der nu i vort Land kan være Tale om videre Bryllupsceremonier her, end at Brudgommen kanske viser sin Taknemmelighed mod Brudens Fader ved at give en Flaske katjalí til Bedste og under Fantefølgets Huien og Larmen og efter et skjærende Felespil opfører med sin Brud en kjellipà, en Taterdands, hvis overmaade voldsomme og eiendommelige, men lidet ærbare Fagter og Sving jeg maa være fritagen for nærmere at beskrive. Her er heller ikke Tale om den mere vanskelige Sag at sætte Bo; det unge Par stryger afsted med fire tomme Hænder, han i det Høieste ogsaa med et usselt Redskab, henhørende til hans Hesteskjærer- eller Kobberslager-Profession, men begge med Forslagenhed og Mod til alskens Paafund og med godt Haab om snart paa en eller anden Maade at komme i Besiddelse af en Hest og hvad mere der udfordres til en Storvandrings Økonomi. Det er Sommer, maaske med varme Dage og deilige Nætter, og medens Bønderne rundt omkring trætne under Høslaat og Kornskur, leve de unge Folk et bekymringsløst Liv. Men nu kan Følgen af Mandens Bestræbelser for at faa sig en Hest blive den, at han bliver indsat paa Tugthuset nogle Aar, og der gaar hun igjen med hans Barn under sit Hjerte. Det bliver Vinter, og Vandringen falder hende besværligere, og dog maa hun fremdeles gaa fra Bygd til Bygd; thi hun har intet blivende Sted, ja, hvad mere er, det falder hende ikke ind at søge et. Da kommer det hende vel med, hvad Kunst hendes Moder har lært hende for at bevæge Bønderkoner til Medlidenhed for hvert Maaltid, hun skal spise, for hver Nat, hun tiltrænger Husly. Nu nærmer hendes alvorlige Time sig; hun maa undertrykke Fødselsveernes Smerter, medens hun med usædvanlig Iver og Kunst tiltrygler sig Natteherberge paa en Bondegaard. Om Morgenen opdages der to Væsner i den Krog hvor hun fik hvile. Jeg har engang været tilstede ved en saadan Opdagelsesscene og iagttaget det ret pudserlige Vexel-
Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/140
Utseende