Denne siden er ikke korrekturlest
121
Baal; mildere var Loven mod den Tater, som paa en eller anden Maade forsyndede sig idet samme Stykke; han skulde hedde „Kavlemand;“ med bagbundne Hænder og med en Kavl eller Pind i Munden at bide paa skulde han stilles ganske nøgen i en sluttet Kreds af Tatere og høre sin Dom, hvorpaa Kredsen skulde aabne sig og de tilstedeværende Kvinder med Pidske og Kjøresvøber drive Synderen ud, – et Tegn paa, at han nu for stedse var udstødt af Familiefolket, at han var en fallen-i-brot, som det med et svensk Fanteudtryk kaldtes[1]. – Han sluttede fine Fortællinger om disse forsvundne Skikke med et Argument ganske ligedant som Borrows, at han
- ↑ Anledningen til de ved Folketællingen i 1845 her i Landet foretagne Undersøgelser om Fanterne var en til vedkommende Departement indsendt Forestilling fra en Præst i Nærheden af Kragerø, der iblandt Andet berettede, at der i hans Egn nylig havde været holdt et Møde paa omtrent 40 Fanter. Det kan da vel troes, at Taterne i gamle Dage jevnlig have forsamlet sig til talrige Møder i vore Udmarker, og om da saadanne Straffescener havde fundet Sted der, saa vilde det kun stemme overeens med, hvad man endnu hører f. Ex. om Taterne i England. The Times fortalte – ifølge v. Heister, anf. St. S. 162 – i Aaret 1842 følgende Historie: „– – Der (i the New Forest i Hampshire) vare 3–400 Gypsies forsamlede. Den Skyldige, en vakker ung Mand, var stillet midt i en Kreds, som Kongen og Erkefædrene for de forskjellige Stammer dannede. Denne Kreds omsluttedes af en anden, bestaaende af Slægtens mandlige Del; den tredie og yderste Kreds bestod af Kvinder og Børn. Kongen, en ærværdig Olding, over hvis Haar 90 Sommere syntes at være hengangne, holdt i Tatersproget og med livlige Gebærder en Tale til den Skyldige, som næsten varede en Time. Ingen foruden Taterne vidste, hvad det var for en Brøde, den unge Mand blev udstødt for; men det maa have været en i deres Øine særdeles betydelig, da saadanne Udstødelsesdomme høist sjelden afsiges. Efterat Kongen havde endt sin Tale, gjentog han paa Engelsk, at denne Jakob Lee var udstødt af Broderskabet; derpaa spyttede han den Fordømte i Ansigtet; de tre Kredse aabnede sig, og under Taternes Pidskeslag forlod den Afstraffede Stedet. Den hele under en gammel Eg i Skoven foregaaende Scene var særdeles imposant.“
