O. Naar Prædicatet har et Complement, som ikke styres af nogen Præposition og ikke er Genitivscomplement, kaldes det Object.
To. Naar der kun er et Slags Object, kaldes dette gjerne Tingsobject. Mig traf han. Konen bager Brød. Skrædderen syer en Vest.
Po. Men undertiden har Prædicatet to Slags Object. Det, som først behøves for at faae nogen Mening, er da Tingsobjectet; det andet kaldes Personsobject. Giv du mig Haanden! Konen bager os Brød. Skrædderen syer Ole en Vest.
Alle de Ord, der ei ere Subject, Prædicat eller Complement, maae dog henføres til en af Delene og kaldes derfor
So. Subjectsord, den gamle Mand skriver med Christian;
Po. Prædicatsord, Manden skriver meget ofte med Christian.
Co. Complementsord, Manden skriver med den lille Christian.
- Naar man vil finde Subjectet, kan man først opsøge det første Verbum i Sætningen og saa spørge: Hvem er det, som gjør det? eller: Hvad er det, som gjør det? I den Sætning, f. Ex. Paa Frugterne kjendes Træet, søges Verbet, som er kjendes. Naar der nu spørges: Hvad er det, som kjendes? saa faaer man til Svar: Træet, — altsaa er Træet Subject.
A. Der gives otte forskjellige Arter af fletninger.
- Aabne Sætninger, i hvilke Verbet er (var, har været, havde været, skal være, faaer være) staaer imellem Subject og Prædicat. Vinteren er kold.
- Halvaabne Sætninger, i hvilke Verberne bli-
