Hopp til innhold

Side:Første Omrids af Grammatiken.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
b) af Verber.
gaae Gaaen, Gang.
sove Soven, Søvn.
jamre Jamren, Jammer.
læse Læsen, Læsning.
skrive Skriven, Skrivning, Skrivelse, Skrift.
forsømme Forsømmelse.
bedrage Bedrag.
følge Følge.
tale Tale.

Ved Substantivet er at mærke: Kjøn, Tal, Bestemthed og Forhold i Sætningen.

K. Substantiverne henføres til to Slags eller Kjøn: Fælleskjøn og Hverkenkjøn.

F. De Substantiver, som henhøre til Fælleskjøn, have Artikelen en (den).

en Stol,
Stolen, den gamle Stol.
= Velsignelse Velsignelsen, den rige Velsignelse.
= Levemaade, Levemaaden, den kostbare Levemaade.
= Kakkelovn, Kakkelovnen, den blanke Kakkelovn.

H. De Substantiver, som henhøre til Hverkenkjønnet, have Artikelen et (det).

et Bord, Bordet, det runde Bord.
= Skilderi, Skilderiet, det store Skilderi.
= Haandverk, Haandverket, det nyttige Haandverk.
= Speil, Speilet, det smukke Speil.
  • Mange Ord betyde Et naar de ere af Fælleskjøn, og et Andet, naar de ere af Hverkenkjøn.
en Bid (Mundfuld)
et Bid (af en Hund).
= Lod (Deel) = Lod (som man veier med el. et Lod f. Ex. Silke).
= Søm (som syes) = Søm (i en Hestesko).
= Flor (Velstand, Herlighed; f. Ex Engen staaer i Flor) = For (Slør, for Ansigtet).
= Leie = Leie (Seng eller Bænk).
= Snert (paa en Pidsk) = Snert (af en Pidsk).

H. H. Substantiver af Fælleskjøn, der benævne Mennesker og Dyr, henføres undertiden igjen til to andre Arter Hankjøn og Hunkjøn.

1) Af Hankjønssubstantivet dannes Hunkjønssubstantivet ved at lægge ske eller inde til Enden. Exempler: