66
ETJGÉNIÉ
man indlagt et hyldningsvers til Napoleon i den engelske folkehymne. Den paafølgende dag gav London en fest, hvor keiseren og keiserinden feiredes i begeistrede taler og sange. Det samme folk, der havde været Na poleon Fs dødsfiender, det samme land, hvor prins Ludvig Napoleon havde levet som flygtning, syg, übemerket, ofte blottet for det nødtørftige, mod tog med ydmyg smiger Napoleon 111 som forbunds fælle og bedste ven. I den ledende artikel, hvormed »Times« hilste majestæterne, heder det: »Det er ikke alene en mægtig hersker i lighed med den afdøde keiser af Rusland eller en konge som Ludvig Philip, der foregav at pleie et per sonligt venskabsforhold til dronningen, som Wind sor idag byder velkommen. Ludvig Napoleon ven der tilbage til England, herskeren kaaret af otte millioner, holdende i fast haand det scepter, der saa ofte gled ud af hans forgjængeres h&nder, og udøvende magten til planer og maal, der er over ensstemmende med vore. Vi kj ender alle hans per sonlighed, hans vaner og hans livs vekslende skjebne. Keiserinden har ligesom sin gemal bevæget sig i engelske kredse. Hun har faaet en del af sin op dragelse i England og tilhører en gammel skotsk familie, hvilket bringer hende nærmere Storbrita niens folk, end om hun havde hørt til den habs burgske eller bourbonské fyrste-æt.« — Besøget i England bragte keiserparret alt, hvad de havde ventet og ønsket. Britternes begeistring gjorde det bedste indtryk i Frankrige og besegiede
