FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
9
versation og var uudtømmelig i pikante indfald; hun stod saavel i kundskaber som i aand betyde lig høiere end spanierinden i almindelighed gjør. Det var derfor naturligt, at hun, ved hjælp af sin personlige elskværdighed og sine overordentlige ydre midler, var istand til at erobre svigerinden og til at sætte sig fast i sin svogers gunst. Grev Téba og hans hustru blev velseede gjester i bro derens hus; naarsomhelst de viste sig ved grev Montijos fester, blev de behandlede med udsøgt ærbødighed og respekt. Dog følte Manuela sig heller ikke her i sit rette element. Hun længtede efter et friere, mere übun det liv, hun længtede frem for alt efter at naa end nu høiere op ad samfundets trappestige. Hendes higen skulde opfyldes: Aar 1834 stod grev Téba ved sin barnløse broders baare og hans hustru ved sine foreløbige ønskers maal. Nu be stemte hun sin mand til at tåge bopæl i Madrid Samlivet mellem Eugénies forældre havde ingen sinde været harmonisk. Moderens hang til ødsel hed, forlystelsessyge og koketteri, faderens skin sygé, heftighed og vidtdrevne sparsommelighed havde tidlig jaget fredens genier paa flugt. De egteskabelige disharmonier havde været saa meget mere hyppige og vedholdende, som grevinden al drig havde næret synderlig ømme følelser for sin Efter ankomsten til hovedstaden blev forholdet næsten uudholdeligt. Manuela søgte forbindelser med fremragende og indflydelsesrige personlighe der; men samtidig kastede hun sig aabenlyst md
