Der skulde imidlertid gjøres endda mærkeligere
Opdagelser. Andre Naturforskere havde paa Dybet
fundet et Par højst mærkværdige levende
Dyrformer, som ikke havde Samslægtninge blandt de nu
levende, men først højt oppe i Kridtiden, ved
Begyndelsen af den tertiere Periode.
Disse vakte megen Opmærksomhed; men saa fandt Sønnen, Ossian Sars, paa de store Dyb i Lofoten en levende Sølilje, hvis uddøde Samslægtninge ligeledes høre Kridtiden til. Over denne skrev Faderen, den gamle Sars, et Mesterverk, som med en Gang satte den hele videnskabelige Verden i Bevegelse. Det kongelige britiske Videnskabsselskab fandt disse Opdagelser saa betydningsfulde, at det i Aarene 1868 og 1869, understøttet af Regjeringen med Orlogsdampskibe. Officerer og Mandskaber, udrustede flere Expeditioner for at faa bekræftet de gjorte Opdagelser og føre dem videre ved at undersøge de store Dybder i Atlanterhavet Nord og Vest for Skotland. Samtidig rustedes og udgik lignende videnskabelige Expeditioner fra Amerika til Undersøgelse af Golfstrømmens Stordyb mellem Florida og Kuba. Ogsaa her gjenfandt man de samme eller lignende Former fra den samme Periode. Ved disse Expeditioner bleve de Slutninger, man paa Forhaand
