derne som det Hele; intet er glemt, intet overseer; men det er ikke Dyret alene; Ægget, dets Udvikling, dets Forvandlinger og vexlende Former, dets Forhold til Samslægtninge, kort dets hele Livshistorie, saavidt den har kunnet udspejdes, fremstilles lige fuldkommen. Og alt dette har han givet med en Skarphed, med en Beskuelighed, som, om man tør bruge et saadant Udtryt om saa profane Ting, for Naturforskeren næsten grændser til poetisk Forklarelse.
Hos disse lavere Dyr viser ogsaa Livet sig under de enkleste Former, og dets Fremsyninger ligge ikke sjelden aabne for Forskerens øje. Sars's Skarpblik og lykkelige Instinkt greb dette, idet han netop gav sig til at granske saadanne Former i den friske levende Natur. Udbyttet heraf var ikke alene ny og uventede Oplysninger om Dyrenes Væsen, Slegtskabsforhold og indbyrdes Stilling, men det ledede til Opdagelsen af ukjendte Naturlove, og disse tjente — ligesom Undersøgelserne selv, ligesom Slutningerne deraf og det Exempel, Sars havde givet — siden til Udgangspunkter for alle Landes Naturforskere og vare i Højeste Mon til Fremme for Videnskaben, som siden er gaaet uendelig raskere frem end nogensinde tidligere. Men det var ikke alene for Formerne, deres Forekomst og Lovene for deres
