Denne siden er korrekturlest
30
Og drikke fraoven Saften,
Lyset, Livet og Kraften.
Gud unde hver Præst, som kommer her,
At staa saa rolig og mægtig!
Mig unde han, gamle Mester kjær!
At se paa dig ret andægtig.
Ja, lær mig trods Sneens tyngende Lag
At løfte mod Himlen Dag for Dag
I Bønnen udbredte Hænder,
Saa Vinterdvalen dog ender!
Men glider og lider det frem mod Vaar
Langs Krøderens tause Strande,
Og Foraarsbudet i Vindstød gaar
Og pidsker de rørte Vande:
Saa lær mig at staa med sindigt Mod,
Som du i mangen en Vaarstorm stod,
Og splitte med Ordets Værge,
Hvad der vil falde og hærge.
