Denne siden er korrekturlest
28
Der stander en Eg paa Præstens Jord,
Hans Øie til dagligt Mærke;
Den løfter sig op over Dal og Fjord
Og strækker Grenene stærke.
Den bærer paa flere hundrede Aar,
Men frodig den løves Vaar for Vaar,
Hver rindende Morgenlue
Kun meer ærværdig at skue.
Den isnende Vinter Gang efter Gang
Har skredet over dens Krone
Med sparsomt Daglys, med Nat saa lang,
Uden en Sangfugls Tone,
