Hopp til innhold

Side:En intellektuel forførelse.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Herman
(imens).

Ja, for det er ikke værdt, nogen finder os siddende sammen alene her og pimpe paa formiddagen.

Olga

Nej, del skulde ta sig ud. — Du! har du knask ogsaa?

Herman.

Det kan du da vide... Se her, her er knask; hent saa et par glasser.

Olga
(smatter med tungen).

Ah! (putter en marzipan i munden og gaar efter glasserne).

Herman
(alene).

Nu skal vi se paa resultaterne af mit arbejde med dig. — Pokker ta’ dig, om du skuffer mine forventninger... (puster stærkt ud) pfff! jeg er jo rent ængstelig jo. — Naa, jeg kan da ialfald mine ting paa fingrene.

Olga
(ind igjen med glasser).

Nej, hvor det er hyggeligt at faa sig saan en liden ungkarlskymbel paa formiddagen. — Ja, dere har det godt, dere herrer. (Sætter sig i lænestolen tilvenstre).

Herman
(skjænker i).

Haa — ja...siger du det?