ved at tilfredsstille sine drifter paa den naturlige maade.
Og saa, naar vi altsaa har levet en stund sammen da, saa — saa kommer der et nyt moment ind, som jeg gjør regning paa: Jeg ved, at der er en, som du elsker, og at denne ene ikke er mig. Nuvel, hvorfor har ikke han, som dog holdt en smule af dig, hvorfor har ikke han opdraget dig til frihed? hvorfor er det ikke ham, som har bragt dig til at gjøre dette skridtet? hvorfor er det ikke ham, du lever sammen med? Det vil du komme til at spørge dig selv om. — Og saa vil du bli rasende ved at maatte gi dig selv det svar: fordi han var en idiot. Men, vil du saa tænke: han var da virkelig et godt hode, en flink fyr — hvordan i al verden kunde han da være saa idiotisk? Jo, vil du svare dig selv: det er de infame ufri samfundsforhold som gjennem opdragelsen har gjort ham til, hvad han er, og han har nu engang ikke havt den bevidsthedens kraft, som skal til for alligevel at hæve sig til frihed. Men, under andre samfundsforhold vilde han kunnet bli en fri mand han ogsaa, og dere vilde kunne levet sammen og elsket hverandre — saalænge til dere blev kjed af det. — Aa de infame samfundsforhold!
