Side:En intellektuel forførelse.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Herman.

Jamen, det var noget mere, jeg vilde.

Olga.

Og det var?

Herman.

At du ogsaa skulde komme til at leve i overensstemmelse med det nye syn, du havde faat.

Olga.

Ja, men det gjør jeg jo igrunden.

Herman.

Saa?

Olga.

Ja.

Herman
(tørt).

Nej.

Olga
(lidt stødt).

Saa?

Herman.

Hør nu her: ikke sandt, du foragter en kvinde, som, uagtet hun vil være dydig, alligevel i ét sanseligt øjeblik taber herredømmet over sig selv og hengir sig til en mand?

Olga.

Jo?

Herman.

Men at en kvinde koldt beslutter sig til at ta en mand til elsker, og saa gir sig til hen ham med al den lidenskab, hun ejer og har, det finder du ikke det mindste galt i — hvad?