Hopp til innhold

Side:En intellektuel forførelse.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Olga.

Ja — saa legte vi først sammen en stund da; men saa, naar vi var blet kjed af det, saa — saa skilte vi os i par og gik hver sin vej.

Herman.

Se se! Og saa vilde han naturligvis kysse dig, saasnart dere var alene?

Olga.

Ja, men saa løb vi.

Herman.

Ja, men du blev naturligvis indhentet igjen.

Olga.

Ja, men saa gjorde vi alt, hvad vi kunde, for at slide os løs.

Herman.

Ja, men det kunde du naturligvis ikke

Olga.

Nej, men saa bøjed vi og vred os til alle kanter, for at de ikke skulde komme til at kysse os — og det var i grunden det morsomste.

Herman.

Ja, for imens holdt han dig naturligvis tæt ind til sig, saa at det næsten bare var hoderne, som ikke berørte hverandre. Og saa er det saa dejligt saan at erobres, hvad? — Og saa tilslut fik han naturligvis kyssen?