Hopp til innhold

Side:En Tale om Maalsagen.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

nomi og vor Smag idag efterhaanden fandt det norske Hus for os!

Træd saa ind i Bondens Hus, og du finder Byfolkets Bord, Bordstell, Mad fra igaar, like til det tørkede, nedsaltede Kjødet; ti for to Menneskealdere siden slagtede ogsaa Byernes Borgere bare en Gang om Aaret og saltede ned! Eller du finder i de bedre Hjæm — delvis Byernes Mad og Madstell fra idag. Du kan endnu komme til at støde paa den trange Familieseng, Byerne længst har flyttet ud; eller den Seng til to, som de ogsaa for det meste nu har flyttet ud. I de bedre Bondehjæm finder du oftere og oftere den bekvemme Seng til én, som Byerne af Sundheds- og Sædelighedshensyn længst har skaffet sig. Ogsaa finder du ofte Skinfællen udskiftet som urenlig og som Hjæmmested for Utøj. Engang var den lige meget Byernes som Landsbygdens. Du ser Lommetørklædet i Brug (det rundt over hele Norge være oftere skiftet!) Men Badestellet er saa nyt i Byerne, at Landsbygden endnu ikke er kommet efter med det. Udenfor Huset finder du nu den Bekvemmelighed, som Landsbygden før savnede; du finder alle Redskaber og de gamle Kjøregreier udskiftet for moderne; Byerne var her som altid Mellemmanden. Gaar du ind igjen og ser efter, hvad de læser, er det Byernes Aviser og Bøger. Ja, hvor blir da saa Plads for den særegne «Kultur»? Dette mishandlede Ord skal da vel ikke gaa paa Temperament og Forestillinger fra Bondens jævnere Arbeide, mere sparsomme Omgangsliv og