Men de sammensvorne havde beregnet Tiden godt; thi i samme Øjeblik viste Czarens Hund sig for Enden af Gaden, og i næste Nu vilde Czaren selv komme, og Spionerne var nødte til at have Vejen fri.
Andrey gik roligt videre og naaede uhindret Gadehjørnet.
I dette Øjeblik var Czaren nogle Skridt foran Alexander den Førstes Monument, med Ansigtet imod Slottet.
I et Vindue i et af Husene lige overfor iagttog to unge Mænd i spændt Opmærksomhed og med bankende Hjerter denne Scene.
Den ene af dem var Georg. Han havde set Andreys Konflikt med Spionerne og havde allerede opgivet ham som fortabt. Men i samme Øjeblik saa han Czaren, Selvherskeren over alle Russere, dreje omkring Hjørnet og Andrey, rolig og alvorlig som Skæbnen selv, skride hen imod ham.
Det gav et uvilkaarligt Ryk i Czaren, da han saa en fremmed paa sin Vej; men han vedblev desuagtet at gaa videre.
I aandeløs Spænding saa Georg Afstanden mellem de to Mænd blive mindre og mindre, indtil den havde indskrænket sig til en tyve Alen. Efter Reglementet skulde Andrey nu standse, tage Hatten af og staa barhovedet, indtil hans Kejser og Herre var passeret.
Men i Stedet for at opfylde sin Underdanighedspligt fo’r Andrey med Haanden i Lommen, trak sin Revolver frem, sigtede og fyrede.
Kuglen traf i Muren bag Czarens Ryg, omtrent i tresindstyve Alens Frastand.
Revolveren stødte stærkt — der maatte tages Sigte langt nede, for at Kuglen kunde ramme det skæbnesvangre Sted.
Andrey opdagede dette for sent og stod et Sekund som lammet med begge Hænder hængende ned. I næste Nu løb han fremad med rynket Pande og ligbleg, affyrende Skud efter Skud.
Czaren — ligeledes bleg — løb, alt hvad han kunde, idet han med begge Hænder samlede de lange Skøder af sin Overfrakke sammen. Men han mistede ikke Aandsnærværelsen, han løb uafbrudt i Zigzag og gjorde det derved vanskeligt for sin Forfølger at sigte. Dette frelste ham; kun ét af Skuddene trængte igennem Slaget paa hans Frakke — alle de andre fo’r forbi.
I mindre end et Minut havde Andrey affyret de seks Skud, som Revolveren indeholdt.
Spionerne, som først havde gjort sig usynlige, kom nu ilende til fra alle Sider. Georg saa, hvorledes Andrey pludselig var omringet af hele Skarer af dem. Et Øjeblik holdt de sig ængsteligt