Side:En Nihilist/187

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


 „Nej, ikke det ringeste,“ svarede Andrey. „Jeg venter her paa denne Bænk, gaa saa du og sæt vore Folk i Bevægelse!“

 Da Andrey var bleven alene, løftede han sin Haand op imod Luften for at se, om den var ganske rolig.

 Nej! Fingrene rystede ubetydeligt! — — Han ventede nogle Minutter, saa løftede han den igen — denne Gang var den ganske rolig.

 Et Øjeblik efter saa han Sazepins høje Skikkelse vise sig for Enden af Gaden. Det var Signalet; han rejste sig og gik ham i Møde.

 Sazepins Ansigt var højtideligt — næsten sørgmodigt; idet Andrey nærmede sig, saa han med et betegnende, ærbødigt Blik paa ham og gjorde en Bevægelse med Hovedet, som nærmest lignede et Buk.

 „Tal!“ sagde Andrey.

 „Czaren kommer den sædvanlige Vej,“ hviskede han.

 Andrey fortsatte sin Vej og vinkede med Haanden, som om han vilde betyde den anden at forsvinde. Nu var Turen til ham alene.

 Omtrent i fem Hundrede Alens Afstand fra Slotspladsen befandt Andrey sig pludselig midt inde i den Skare af Spioner og Skildvagter, som gaaende eller posterede har at vogte over Czarens Vej med Ordre til at holde enhver fremmed borte, Mand eller Kvinde, og om fornødent at foretage Arrestation.

 En ældre, graahaaret, distingveret udseende Herre — som Andrey aldrig i sit Liv vilde have taget for en Spion — traadte hen til ham og sagde i en høflig, men bydende Tone:

 „Vær saa god, min Herre, at gaa en anden Vej!“

 „Af hvilken Grund?“ spurgte Andrey forbavset, idet han samtidig vedblev at gaa fremad.

 Den anden fulgte tæt efter ham.

 „Det er strengt forbudt enhver at gaa denne Vej. Vær saa venlig at vende om, eller De vil faa Ubehageligheder!“ sagde han bestemt.

 Andrey trak paa Skuldrene.

 „Jeg begriber ikke, hvorfor Folk ikke maa gaa paa Gaden,“ sagde han, idet han stadig gik videre.

 Herren vinkede med Haanden, og i samme Nu kom to lange, civilklædte Fyre, som havde staaet i nogen Afstand, hen imod Andrey i den synlige Hensigt at føre ham bort med Magt. Hans Stilling var uhyre kritisk, og han standsede for om muligt at vinde nogle Minutters Tid ved at skændes med sine to Angribere.