Hopp til innhold

Side:En Digtsamling.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
En Sangers Bøn.

Verdens Tonefylde føres
viden om i Klang og Kvad;
Strengespil og Tunger røres,
Ord og Toner følges ad.
Under denne Strøm, som lyder,
tyst i alle Sjele flyder Dybet,
som af Gud kun høres.

Stille Dyb, hvor Toner blunde,
som skal vaagne lydt engang!
Kun din Breds de dunkle Lunde
har et Nyn, en dæmpet Klang.
Lifligt, gjennem Toners Rige,
Nyn og Klang vi høre stige
fra de dunkle, skjulte Grunde.

Saligt har mit Øre dvælet
ved saa mangen Toneleg,
mens til Sange den besjeled
Haab, som af mit Indre steg.