var, hadde hun i søvnen merket, at nogen listet sig langs husvæggen utenfor. En eller anden maatte være kommet ind i haven.
Berthe reiste sig halvt op fra sit leie, skjøv nat-kappen væk fra ørene og lyttet. Hun hørte tydelig de listende trin. Den lille haveflæk utenfor repslagerens vinduer var indgjærdet, men grinden stod altid aapen, saa det var ikke vanskelig for nogen at komme derind. Gamle Berthe hadde nu og da om høsten oplevet, at der kom blomstertyver ind i haven, især naar der var dødsfald i nabolaget og der skulde gives kranser; men nu var blomsternes tid forbi, og haven var et eneste fugtig og frossent morads. Det kunde ikke være nogen blomstertyv. Skridtene utenfor stanset, den gaaende lyttet, saa begyndte de igjen, langsomt. Den gaaende gik helt inde ved husvæggen. Berthe kunde tydelig høre hans klær stryke svakt mot bordklædningen. Eller kanske det var hænder, som følte sig frem; det maatte være utenfor ogsaa. Nu stanset skridtene like ved vinduet. Den gamle frøken, som sat og lyttet ut i mørket, blev med ett skjælvende og angst, hendes hjerte tikket hurtig som et lommeur; hvem kunde det være?
Vinduet var dækket av en trælem, som alene kunde aapnes indefra. Berthe blev beroliget, idet hun mindedes denne solide trælem, men saa flagret igjen forskrækkelsen gjennem hende, hun hørte tydelig lyden av hænder, som famlet opover trælemmen, mennesket utenfor søkte at faa lemmen aapnet. Hun var allerede ifærd med at springe ut av dynerne for at vække repslageren, da alt blev stille utenfor. Hænderne famlet ikke længer, men hun syntes, at hun kunde høre en pusten ved vinduet. Litt efter
