brugt, da det tydeligt sees, at man i Norden bar kjendt en saadan Beregning af Aaret[1]; men da det hörer til de sjeldne Undtagelser, hvis rette Brug endnu er dunkel, ansees videre Undersögelse om Beregningsmaaden deraf her ufornöden.
At Aaret af Nordmændene i den förste christne Tid er blevet regnet fra Juledag (25 Decbr.), og at dette længe har vedvaret, synes derfor meget rimeligt[2], men naar man har ophört hermed, og regnet fra 1 Januar, lader sig for Tiden ikke bestemme. Der er som en Fölge af Julefreden udstedt faa Breve mellem Jul og Nytaar, hvilket vanskeliggjör Afgjörelsen, men tillige formindsker Spörgsmaalets praktiske Betydning. Men fra 2den Halvdel af 15de Aarhundrede kan man med Bestemthed regne Aaret fra 1ste Januar. Dipl. Norv. I. No. 822 sammenlignet med No. 823 (begge skrevne med samme Haand) og No. 995 viser dette; det sidste, dateret 4de Juledag 1498, kan ikke henföres til vort Aar 1497, da det netop var i Advent og Julen 1498, at Erkebiskop Gaute opholdt sig i Konghelle. Her er saaledes Beregningen fra 1ste Jauuar vis. Forövrigt vedbleve Benævnelserne 8de Dag Jul om Nytaar, 13de Dag om Epiphania og 20de Dag om 13 Januar ligefuldt, og have vedligeholdt sig til vore Tider, saa man ei fra dem kan slutte til Varigheden af Aarets Beregning fra Juledag.
(Fortsættes Side XXV.)
- ↑ Annal. vetustissimi (i Scripr. Rer. Dan. II. 178) begynde udtrykkelig fra den Dag, da Engelen Gabriel aabenbarede sig for Maria, d. e. Mariæ Bebudelses-Dag, 25de Marts. Flatöbogen bestemmer Kong Haakon Haakonssöns Begravelsesdag saaledes: Hákon konungr var jarðaðr 3 náttum fyri Mariumessu (d. e. 22 Marts). Var þá liðit frá burð ok holdgan várs herra Jesu Christi þusund. cc. lx ok iii ár ok þrim náttum minnr. (Fornm. Sög. X. 151). Medens dette Udtryk klarligt nok viser, at man mod Slutningen af 14de Aarh. har kjendt en Aarsberegning fra 25de Marts, kan man dog ikke negte, at selve den usædvanlige Nöiagtighed, hvormed dens Benyttelse her er tilkjendegivet, bestemt taler mod dens Almindelighed, ligesom Udtrykket frá byrð ok holdgan jo netop ophæver Distinctionen mellem begge Aarsberegninger.
- ↑ Mod at antage Juledag som Aarets Begyndelse kan man maaske anföre Beretningen i Harald Haardraades Saga cap. 43 (Fornm. Sögur VI. 243), „at da 8de Dag Jul kom, fik Kongens Mænd sin Lön,“ hvilket antyder Nytaarsdagen som Aarets Vendepunkt, da Lönningerne udbetaltes.
