med den til samme hörende Vigilie. Dipl. Norv. I. No. 197 er ved dette Spörgsmaal afgjörende[1].
16. þrídja vaka er en i Diplomerne tit forekommende Festdag, som i Diplomatariet er antaget for annuntiatio Mariæ, 25 Marts, af fölgende Grunde. I Hertug Haakons Retterbod af 9 Febr. 1291 om Arbeidstaxter for Oplandene[2] bestemmes, at Aanfreden skal staa en halv Maaned efter Halvardsmesse, og saameget længere skal ingen Retssag foretages („skal standa soknen) eptir þridja voku”. Ved Aanfred (anfriðr) forstaaes de Tider af Aaret, da det paa Grund af Aannen (Markarbeidet) var forbudet at sagsöge Nogen. Dette var efter Landsloven to Gange aarlig, nemlig for Plovaannen fra Mariæmesse i Fasten (25 Marts) til Halvardsmesse (15 Mai), og for Höaannen fra Seljumannamesse (8 Juli) til Korsmesse om Hösten (14 Septbr.)[3]. Denne Aanfred har imidlertid ei passet for Böndernes Leilighed paa alle Kanter af Landet, og dette har foranlediget den her nævnte Retterbod, hvorved Aanfreden for Oplandene, hvor Vaaren kommer senere end langs Kysten, er forlænget 14 Dage (fra 15 Mai til 1 Juni); men som Fölge deraf maatte atter dens Begyndelse, efter Landsloven: Mariæmesse i Fasten, udsættes saameget længere. Retterbodens þridja vaka synes derfor netop at være Lovens Mariæmesse, da Sagsögningen i Regelen skulde ophöre[4].
- ↑ Det er udstedt Dagen efter Jakobs vaka. Var nu vaka Vigilien, vilde selve Festdagen været betegnet ved Dagen efter den foregaaende Helligaften, hvilket er urimeligt.
- ↑ Norges gamle Love. III. 18–19. 94. Tkorkelin Dipl. II. 119.
- ↑ Sammesteds. II. 20. Thingf. B. c. 10. Ved Mariæmessen er tilföiet, at hvis den falder nær Paaske, maa man ei stævne senere end en halv Maaned för Paaske.
- ↑ Imidlertid tale enkelte Diplomer herimod. Saaledes Dipl. Norv. I. No. 213, dat. Löverdag efter þriðiu voku, som her falder sammen med Paaskeaften, hvilket er usandsynligt. Tvivl vækker og Dipl. Arn. Magn. fasc. 66. No. 2. sammenl. med No. 3. og 21.
