Denne siden er korrekturlest
Kan hænde hun blygt bekymret
stryker sin bare arm,
som slet ikke føles saa færdig,
som sjælen er ædel og værdig!
Men hellere dø end at neie
med væmmelig forklæ’figur,
mens maanen straaler dæmonisk
mot Adelheids jomfrubur!
Og bliv i din eng, du Lisken!
Forgud under grønnen lind
med sange og suk og hvisken
kjærestevennen din!
Paa vangen er godt at være,
for ungdom og haab og tro,
og blomster er til for at lære
jomfruers sjæl at gro!
