Denne siden er korrekturlest
Og du føler det klart,
naar du øiner det kryp
drikke af en sjælløs himmel,
straalende, tomt, med sine blikke:
Dette, det er livet — —
Og hun, din eneste ven,
hvis heftige øine speilet
dig, din kjærlighet ind,
dypt dernede i verden
er blindt forraadt stof —
Bare en del af den tro,
grønne og maalløse grund,
mot hvilken det lille insekt
vimrer sin livsrike dans,
og hvortil det stundom mødigt sig hviler.
— — — — —
Du skal ikke drønne mot dødens port.
Du vidste det før:
En verden af muld
er alle vore døde.
