DEN NYE LITERATURFORSKNING
13
Vi har løsrevet fænomenerne fra deres sam menhæng og rendyrket dem. Men det går ikke. Alt hænger sammen. Alt som nævnes kan er levende celler i en levende organisme, Verdensenheten, Verdens helheten.
Og hvad selve literaturforskningen angår, så er det klart, at med den nu pågående nye filosofiske verdensorientering og den derav flytende nye literatur følger med nødvendighet en ny literaturvurdering, en ny literaturviden skap, om man vil, med nye utgangspunkter, nye metoder.
En literaturperiodes art hænger erfarings mæssig i sin inderste grund sammen med tidsperiodens herskende filosofiske strømninger, vekslingen mellem analytisk og syntetisk farvet tænkning, mennesketankens to grund læggende funktioner, dens ind- og utåndning. Dernæst : er en literaturperiode tilstrækkelig fæstnet, slik at den magter å uttrykke sig efter sin egenart, vil man ved nærmere under søkelse finde, at der eksisterer en intim sammenhæng mellem denne tidsperiodes literatur og dens literaturkritik.
Står literaturen i realismens tegn, d. v. s. er den væsentlig analytisk præget, fordyper den sig i et eller andet „ hjørne" av tilværelsen, vil man overalt støte på en tilsvarende literaturkritik: detaljsplittet, ofte med et like
