Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
IV.
Raadets udvikling i kong Haakon Magnussøns tid indtil aar 1308.

Klager over formynderstyrelsen og aristokratiet. – Haakon V.s bestræbelser for at stanse udviklingen af aristokratiets selvraadighed. – Kongen arbeider paa at bringe raadet tilbage i dets oprindelige stilling. – Kilderne tillade ikke at komme til aldeles sikre resultater med hensyn til brydningen mellem denne konge og aristokratiet. – Ved kong Eriks død ophørte raadets deling. – Forskjellige tilfælde, hvori raadet forudsættes som medvirkende eller samtykkende i regjeringshandlinger. – Raadets omtale i den islandske remonstration af 1302. – Forskjellige brevskaber, hvori det samlede raad eller dettes enkelte medlemmer omtales. – Kong Haakons snevrere raad har ikke talt ganske faa medlemmer. – Spørgsmaalet, om Haakon V ved valget af sine raadgivere som konge især har taget dem, som han allerede før havde benyttet i denne egenskab som hertug. – Hr. Audun Hugleikssøn og hr. Bjarne Lodinssøn. – Betydningen af hr. Auduns fald. – Omstændighederne ved kong Eriks død ikke saa gunstige for aristokratiet, som ved hans faders. – Iøinefaldende forskjel mellem det ældre og det yngre aristokrati. – Raadet indordnes paa ny i den monarkiske samfundsorden. – Det lavbyrdige element synes atter at faa betydning inden raadet. – Sira Botolf Haakonssøn og Salomon Thoraldessøn. – Geistligheden i kong Haakons raad. – Hr. Snare Aslakssøn og Bjarne Audunssøn. – Lagmændene i raadet. – Haakon V og Philip den smukke. – Raadet vedbliver efter sin sammensætning væsentlig at være en aristokratisk institution. – Den forudgaaende udvikling har sin store betydning til at gjøre raadet, navnlig det mindre, mere fast. – Kong Haakon tog et mere udviklet raad i arv. – Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at udvikle det snevrere raad. – Dette manglede dog endnu sin sidste afslutning.

I det foregaaende er det leilighedsvis berørt, hvorledes aristokratiet under kong Erik Magnussøns regjering optraadte med megen voldsomhed.[1] Hans broder Haakon V, der i 1299 fulgte ham paa thronen, har selv i sine retterbøder klaget over

  1. Se ovenfor, s. 48 flg.