bragt af hr. Vincentius Lunge, kunde ikke have udsigt til at blive langvarig. Dertil stred den i altfor høi grad mod kongens og det danske rigsraads interesser. De norske magthavere svækkede selv sin stilling ved indbyrdes uenighed og ved at indblande sig i de indre svenske forhold, idet de modtoge Daljunkeren og Peder kansler, da disse flygtede fra Sverige. Tillige udæskede de altfor stærkt hr. Henrik Krummedike ved at forholde ham hans len og eiendomme i Norge. Lidt efter lidt forøgedes den indflydelse, som hr. Vincentius’s modstandere havde hos kongen. I 1527 gik denne endog saavidt, at han fratog hr. Olaf Galde befalingen over Akershus og hans statholderskab, hvori det søndenfjeldske raad maatte finde sig.[1] Samtidig overdroges saavel Akershus som Baahus til to nye lensherrer, der vare danskfødte, og da de ikke vare indgiftede, heller ikke skulde have ret til at sidde i raadet. Dermed var ikke alene haandfæstningen brudt; der var tillige gjort et betydeligt indgreb i den magt, hvoraf medlemmerne af det norske raad hidtil havde været i besiddelse. Hr. Vincentius, der vel forstod betydningen heraf og vidste, at raden snart ogsaa maatte komme til ham, havde i begyndelsen den tanke at ville modsætte sig lignende forsøg med væbnet haand. Men han opgav dette, formodentlig fordi han ikke har stolet paa sin egen og landets modstandsevne. Fra 1529 blev hr. Eske Bilde, hr. Henrik Krummedikes svigersøn, befalingsmand paa Bergenhus, og dermed var den tidligere ordning endelig opgiven. Hr. Vincentius beholdt rigtignok sin plads i raadet og fik endog til erstatning for sine tabte forleninger nye, store besiddelser i jordegods, men han kunde ikke længer kalde sig statholder[2] og havde ingen kollega, der i det søndenfjeldske arbeidede for de samme formaal. Erkebiskopens stilling var heller ikke ganske sikker, den undergravedes ligesom det hele hierarkis magt, og i stedet for at kunne værne om sin stilling som raadets formand maatte han stræbe at redde, hvad reddes kunde, for kirken.
- ↑ Dipl. Norv., IX, no. 589. Biskop Hans Reff, kansleren, hr. Gaute Galde og Erik Erikssøn vare tilstede ved overdragelsen af Akershus til den nye lensherre, som i tilfælde af kongens død forpligtedes til at holde slottet til rigsraadets haand.
- ↑ Ved en enkelt leilighed kaldes hr. Eske Bilde »kongens statholder nordenfjelds«. Dipl. Norv., VIII, no. 707, s. 747. 1530 fik han og erkebispen kongens fuldmagt til i hans fravær at forsvare det nordenfjeldske VII, no. 673.
