I 1489 var der allerede tidligere, i slutningen af Juli, afholdt
et norsk raadsmøde i Kjøbenhavn, hvor erkebiskop Gaute,
biskoperne Hans af Bergen, Eiliv af Stavanger og Herman af
Hamar, den udvalgte biskop Herlag i Oslo, provsterne Kristjern
Pederssøn i Bergen og Jon Paalssøn i Oslo, hr. Alf Knutssøn,
hr. Bo Fleming, hr. Otte Matssøn, hr. Anders von Bergen, hr.
Henrik Krummedike og hr. Nils Henrikssøn, Jon Bjørnssøn
og Arild Kane, vare tilstede som »Norges riges raad«. Flere
af disse medlemmer vare nye. Den mest fremtrædende af dem
var Henrik Krummedike, der i den følgende tid spillede en
vigtig rolle i Norges historie. Af ældre medlemmer savnes hr.
Jon Smør og hr. Einar Fluga, der begge vare druknede i 1483.
Øiemedet med rigsraadets sammenkomst i 1489 var at vælge kongens søn, den senere konge Kristjern II, til thronfølger. Raadet maatte i den anledning udtrykkelig fastsætte, at de forskjellige bestemmelser i de sidste haandfæstninger, som vare til hinder for et saadant valgs gyldighed, ikke skulde have nogen indflydelse derpaa. Man gjorde saaledes atter det samme, som i den foregaaende konges regjeringstid, og bandt sig paa ny til en thronfølger, uagtet man i 1481 og 1482 netop havde villet opretholde rigsraadets frie valg. Som en følge deraf blev det nu ogsaa i strid med bestemmelserne i den sidste haandfæstning vedtaget, at alle slotslove i Norge efter kongens søn skulde holdes til hans søns «troer haand», ikke til rigsraadets. Raadsherrerne optraadte ved denne leilighed paa sine egne »og mene prælaters, klerkeris, ridderes og riddersmændsmænds, borgermesteres, raadmænds, kjøbstædmænds, bønders og mene almues vegne i Norges rige«. Til yderligere vidnesbyrd blev ogsaa det om valget udfærdigede brev beseglet med »flere ypperste prælaters, klerkeris, ridderes og riddersmændsmænds indsegl«, nemlig abbederne Thore i Dragsmark, Paal i Hovedøen og Gyrd i Lyse, ridderne hr. Knut og hr. Odd Alfssønner, væbnerne Anund Jenssøn, Lasse Mus, Didrik Pining, Oluf Bagge, Amund Thorsteinssøn paa Samsal, Guthorm Tjeld, Henrik Fris, Laurits Klaussøn, Anders Amundssøn og Laurits i Dyngø, samt otte lagmænd.[1] Af disse ere to, abbed Paal og væbneren Guthorm Tjeld, tidligere nævnte som medlemmer af rigsraadet, medens de ved denne leilighed ikke synes at have hørt til dette. De nævnte mænd maa betragtes som en videre repræsentation for rigets geistlighed og aristokrati. Mellem dem
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 955. Huitfeldt, Kong Hans, s. 91 flg.
