Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/358

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
342

som er udstedt i Nidaros. Ogsaa kongens bekræftelse af Nidaros domkapitels privilegier er udstedt i raadsherrernes nærværelse. Af de medlemmer af rigsraadet, som vare tilstede i Nidaros, nævnes hr. Alf Knutssøn.[1] Paa tilbagereisen fra kroningen lagde kongen veien over Gudbrandsdalen, hvor han fra Tofte kongsgaard udstedte en bekræftelse af Bergens ældre privilegier og fra Steig bekræftede Sandbos ret til fiskevandet i Heimdalen.[2] I disse nævnes ikke raadet; men det er dog rimeligt, at der ogsaa derved har været nogle af dets medlemmer tilstede, saaledes som det var tilfældet med de øvrige breve, som ere udstedte under dette kongens ophold i Norge. I disse paaberaabes heller ikke raadets samtykke; men de ere altid forsynede med paategning om, at de ere udfærdigede under medvirkning af en eller flere rigsraader.[3] Da saaledes kongen 6te August var paa Hamar, bekræftede han der Haakon VI.s retterbod for Østerdalen af 1358 i nærværelse af hr. Ivar Vikingssøn; da han den attende i samme maaned var i Tunsberg og der gav de rostockske kjøbmænd de samme rettigheder til at handle i denne by, som de før havde havt i Oslo, var dette ligeledes i nærværelse af biskop Karl af Hamar og en dansk biskop, og endelig var han, da han 8de September i Konghelle gav nye privilegier for denne by, omgiven af flere norske raadsherrer. Disse havde saaledes fulgt ham under hans hele ophold i landet, hvor han altsaa til en begyndelse synes at have ført styrelsen efter haandfæstningens bud. Ved alle de nævnte kongebreve er beseglingen skeet med sekretet, der rimeligvis er hængt under af et underordnet medlem af kancelliet, der havde fulgt kongen fra Danmark. Efter den hidtil udviklede praxis kunde dette ikke være paafaldende; af større betydning kunde det blive, at kongen allerede nu var begyndt at blande danske raadsmedlemmer ind i den norske styrelse.

  1. Paus, Gamle norske forordninger, s. 273–277. Dipl. Norv., I, no. 932: ad relacionem domini Alueri Kanuti militis; VI, no. 592: dominus rex per se jn presentia consiliariorum. – Samtlige breve fra dette kongens besøg ere udstedte under sekretet.
  2. Paus, Forordninger, s. 275 flg. Dipl. Norv., III, no. 943. I det første af disse breve (hos Paus) maa dateringen være urigtig. Naar kongen 1 Aug. var paa Steig, kan han ikke have været 2 Aug. paa Tofte. Et kongebrev for Island, hvori raadet ikke nævnes, udstedt paa Støren, i Finni Johannæi Hist. eccl. Isl., II, pag. 218 seqv.
  3. Dipl. Norv., VI, no. 593: ad relacionem domini Ywarj Wikingi; no. 594: ad relacionem ipsorum dominorum Karoli Hamarensis et Nicolai Glob Vibergensis ecclesiarum episcoporum; no. 595. dominus rex per se jn presencia consiliariorum.