Rigsraadet faar ingen formand i en ny drottsete. – Gunnar Holk som kansler. – Administrative former under Kristofer af Bayern. – Rigsraadet tager kun sjelden umiddelbar del i de løbende forretninger, men har alligevel stor indflydelse. – Aslak Bolt, hr. Olaf Nilssøn, hr. Sigurd Jonssøn og hr. Erik Sæmundssøn. – Smaaætternes medlemmer i rigsraadet. – Der holdes hyppige raadsmøder. – Rigsraader i Bergen 1442. – Retterboden af 15de August 1443. – Raadsmøder i Bergen og Kjøbenhavn 1444. – Forskjellige anskuelser inden raadet med hensyn til den optræden, man skulde følge ligeoverfor Tydskerne i Bergen. – Raadsmødet i Kjøbenhavn 1445 og de der udstedte privilegier og retterbøder. – Raadet i Bergen 1446. – Forholdene i 1447. – Kong Kristofers død. – Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. – Partier inden raadet. – Mødet paa Baahus. – Kristjern af Oldenburg vælges i Oslo til Norges konge. – Karl Knutssøns valg. – Oplandsk bondeadel. – Karl Knutssøns styrelse i Norge. – Kristjern I.s kroning. – Overenskomsten i Bergen 1450.
Med kongevalget ophørte Sigurd Jonssøn at være drottsete. Efter denne tid nævnes han kun som ridder, hvilken værdighed han formodentlig har opnaaet ved kroningen i 1442, ligesom Erlend Eindridessøn o. fl., der fra nu af føre titelen herre. Rigsraadet havde saaledes i den nærmest følgende tid ingen formand, hvorimod det i Gunnar Holk, der rimeligvis umiddelbart havde efterfulgt Andres Mus som provst ved Mariakirken og kansler, dog havde en fast rigsembedsmand, der tildels besørgede de løbende forretninger. Saaledes har han fra 1442 af udstedt landsvist-breve fra forskjellige steder i Norge, hvor han tildels synes at have reist om for at besørge denne del af sine forretninger. De fleste ere dog rimeligvis udstedte i Oslo.[1]
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 776; III, no. 789; X, no. 177. Ved de to første af disse breve mangler seglet; ved det sidste (af 27de Oktober 1442) hænger der endnu et stykke. Men saavidt det kan sees, er dette kong Eriks norske rigssegl, der er bleven benyttet i 1398 og senere rimeligvis indtil videre har maattet gjøre tjeneste. Smlgn. ovenfor, s. 282 flg., note 2 og s. 292.
