af Mel, var med ved begge anledninger. Med hensyn til de fire lendermænd og kongens kansler synes der ikke engang at kunne være nogen tvivl om, at de her optræde som medlemmer af kongens raad.
Ogsaa ved andre vigtige regjeringshandlinger i Magnus Lagabøters tid omtales der som nærværende og deltagende i disse fornemme mænd, som alene kunne have været tilstede i sin egenskab af kongens raadgivere, uagtet de ikke nævnes med nogen titel, som udtrykkelig kunde tilkjendegive dette. Ved overenskomsten i Bergen af 1273 mellem kongen og erkebiskopen nævnes saaledes som nærværende ved kongens side lendermændene, Brynjulf Jonssøn, Ragnvald Urka, Andres Gregoriussøn, Eiliv af Naustdal, Andres Plytt, Aslak Guss, Bjarne Erlingssøn og den kongelige kansler, Thore, – medens tre biskoper og fem korsbrødre fra Nidaros optræde ved erkebiskopens side. Hvad der siges om disse i det om denne overenskomst udstedte dokument, synes at være i fuldstændig overensstemmelse med den opfatning, som kom frem i lovene, hvorefter lendermændene vare kongens mededsmænd. De nævnte herrer og biskoperne forseglede overenskomsten med kongen og erkebiskopen, medens dette ikke blev gjort af de navngivne kanniker eller af de alii viri prudentes et discreti, der omtales som tilstedeværende. Paa samme maade omtales ogsaa ved sættargjerden i Tunsberg af 1277 lendermændene, Erling Alfssøn, Ragnvald Urka, Andres Plytt, Gaute af Tolga, Bjarne Erlingssøn, Thore biskopssøn, Audun Hugleikssøn og Vigleik Audunssøn; samt to biskoper og fire navngivne kanniker med fuldmagt fra Nidaros domkapitel, samt aðrir vitrir menn ok skynsamir herra konungsins ok korsbrœðr annarra capitula. Alle disse svore paa sættargjerden, som forsegledes af kongen og erkebiskopen med biskoperne og lendermændene.[1] Fremgangsmaaden var ved begge leiligheder i det væsentlige den samme. Hvad len-
- ↑ Norges gamle love, II, s. 461, 475 og 479. Dipl. Norv. I, no. 64 a og b. I den under 19de April 1276 af kong Magnus Lagabøter udstedte fundats for Alle helgens og St Katharinas hospitaler (Dipl. Norv. II, no. 16) siges udtrykkelig, at kongen har foretaget dette skridt med raade herra Eiriks abota at Munklifui oc korsbrœdra at Cristkirkiu oc annara lærdra oc olærðra ær namunda oss varo. Her møder altsaa en meget udvidet kreds af raadgivere, hvori grunden til det stærke geistlige elements nærværelse er let forklarlig.