Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
12


Allerede i Sverres saga (kap. 48) omtales det, at Magnus Erlingssøn i 1180 ved sin side havde »raadgivere«. I Inge Baardssøns sidste leveaar tales ogsaa om denne konges raadgivere, og i Haakon Haakonssøns saga nævnes saadanne ikke sjelden. I 1218 omtales kongens »lendermænd og raadgivere«. Aaret efter siges det udtrykkelig, at »disse vare da kongens raadgivere: Martin kongsfrænde, Gunne Lodinssøn, Guthorm, hans søn, Dagfinn bonde og Baard Brimstein«. Af disse nævnes ogsaa Dagfinn i 1218 som kongens raadgiver, hvorved det siges om ham, at han »var da kongen nærmest i alle raade. 1 1223 omtales som kongens raadgivere, »foruden hans lendermænd«, den nævnte Martin (nu kaldet Martin i Kinservik), Sigurd af Onarheim, kapellanen Askell og Ivar Bodde. Den sidste er ligeledes i 1217 nævnt som en af kongens raadgivere. Ogsaa i 1222 og 1226 omtales kongens raadgivere. Da den unge kong Magnus skulde krones i 1261, henvendte hans fader sig først til sine »venner og raadgivere« og spurgte om deres mening med hensyn til denne sag. Det udtryk, som her benyttes af sagaen, stemmer nær overens med det, som ovenfor (s. 8) er anført af hirdskraaen (með vinna sinna ráði). I 1220 omtales endelig kongens rád som en samlet enhed. Paa samme maade som kong Haakon havde ogsaa Skule jarl sine raadgivere, der ligeledes flere gange omtales.

Formodentlig tør man efter dette ogsaa have ret til at gaa ud fra, at de mænd, der i enkelte offentlige brevskaber fra Haakon Haakonssøns styrelsestid nævnes som váttar eller vitnismenn ved disses udstedelse, netop have tilhørt denne kreds af kongens raadgivere. Sandsynligheden herfor bliver saa meget større, som ialfald en, rimeligvis to (Dagfinn bonde og Baard Brimstein), af de mænd, der omtales i det ene brev, ogsaa forekommer mellem dem, der i sagaerne navngives som kongens raadgivere. Dette er det brev, ved hvilket kong Haakon i 1222 overdrog erkebiskopen retten til at slaa sølvmynt, og i hvilket der som vidner ved denne vigtige statshandling paaberaabes følgende mænd: Paal i Giska, Gregorius Jonssøn, Dagfinn bonde, mester Bjarne, Peter Brynjulfssøn, Aslak Pitlor, mester Aslak, Baard Barre, Branstein (rimeligvis den samme som den oftere i sagaerne omtalte Baard Brimstein), Vil-