bage i alt, hvad der angik rigsstyrelsen, og Norge kunde saaledes endnu mere end før siges at have faaet en formynder-regjering i rigsraadet med drottseten i spidsen. Hvad der var begyndt i 1343 og 1344, fik saaledes nu sin yderligere udvikling. Kongen kom rigtignok fremdeles af og til til Norges men nøiedes da gjerne med et besøg i de til Sverige nærmest grænsende landskaber, som han synes at have beholdt under sin umiddelbare styrelse tillige med Haalogaland og skatlandene.[1]
Forsaavidt i den følgende tid kong Magnus selv besørgede regjerings-forretningerne, maatte dette selvfølgelig ske i hans og ikke i sønnens navn. Saaledes har han fra Baahus 23de April 1352 udstedt en retterbod om skomagerne i Oslo, der er udfærdiget aldeles, som om han havde været den eneste regent. Han siger deri, at der var klaget for ham, og retterboden er beseglet i hans egen nærværelse, uden at der høres noget om drottsete og rigsraad.[2] Fra samme sted har han i Februar 1353 udfærdiget en skrivelse om noget krongods paa Hedemarken, der ogsaa kun siges at være beseglet i hans egen nærværelse.[3] Den samme formel er ligeledes anvendt i det brev, hvorved han fra Baahus 27de Juli 1354 bekræftede Mariakirkens privilegier.[4] Derimod vedkommer den af kong Magnus i 1353 paa Baahus og i 1355 i Stockholm udstedte bekræftelse paa stilstanden med Lübeck os ikke her, da han derved optræder som konge i begge riger, maaske endog især i Sverige.[5]
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 518 flg.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 173 flg. og Dipl. Norv. VI, no. 208.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 315. Om kongens besøg paa Baahus om høsten 1353 smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 582 med note 3.
- ↑ Dipl. Norv. IV, no. 370. Det smstds. som no. 364 trykte brev af 1358 maa vedkomme Sverige, da kongen der kaldes rex Sueciæ, Norvegiæ et Scaniæ.
- ↑ Sartorius, Urkundl. gesch. der deutschen Hanse, herausgegeben von J. M. Lappenberg, II, s. 422 flg. Dipl. Norv., III, no. 285. Naar P. A. Munch har antaget, at denne bekræftelse er udstedt »formodentlig efter overlæg med raadet« (Norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 581), da synes det ikke at have nogen støtte i kilderne. Ogsaa familie-fordraget med hertug Albrecht af Mecklenburg, der er sluttet paa Baahus 9de August 1354 (C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens historia, I, s. 20–23), gjælder vel nærmest Sverige. Da det siges at være sluttet med hertugens og kongens consiliariorum fidelium pleno et maturo consilio, og da
