beseglet kongebrev, der er udstedt i Bergen 2den Juni 1350, indstævnes nemlig nogle bønder af Hole biskopsdømme paa Island til at møde for erkebiskopen og kongen eller for drottseten og rigsraadet, saafremt kongen ikke selv var i landet.[1]
Hvilke grunde der ved denne leilighed netop bragte valget til at falde paa hr. Orm, lader sig ikke afgjøre. Han var neppe noget gammelt medlem af rigsraadet og havde kun i faa aar været ridder, ligesom der heller ikke kjendes noget til hans æt. Maaske kan det saaledes ligge nærmest at antage, at han skyldte kongens personlige gunst sin ophøielse. Der er i hans hele skjæbne med hans pludselige storhed og derpaa følgende fald meget, som minder om den kongelige yndling, der alene støtter sig til en forbigaaende personlig bevaagenhed hos regenten.[2] Men ligesom man i dette tilfælde ikke ved noget om drottsetens personlighed og den maade, hvorpaa han kom frem, saaledes give kilderne heller ingen oplysninger om, hvad der ligger bag den hele foranstaltning.
Kong Magnus synes i den hidtil forløbne tid, efterat han en gang var gaaet ind paa den i 1343 istandbragte forandring, at have staaet paa en forholdsvis god fod med raadet. Ialfald mærkes der intet til nogen større spænding mellem dette og kongen, og den sidste synes paa sin side endog at have lagt an paa at vinde dets medlemmer ved at tildele dem ydre udmærkelser. Om der ogsaa fremdeles kan have været lidt tilbage af den tidligere opposition mod kongen, f. ex. hos Hafthorssønnerne, synes dog denne nu efterhaanden at være bleven forsonet.[3] Alligevel kan dog forholdet mellem kongen og raadet ikke have været et saadant, at det sidste villig føiede sig i alt, hvad kongen ønskede. Naar det saaledes viser sig, at kongen i 1350 træffer en foranstaltning, der indskrænker hans egen magt, maa dette med nødvendighed opfattes som udgaaet fra bestemte fordringer fra raadets side om at faa forøget indflydelse paa regjeringen. Dette skede rimeligvis paa den maade, at den umyndige unge
- ↑ Finni Johannæi Historia ecclesiastiea Islandiæ, I, s. 434: fyrer vorum drottsæta ok rikissins rádi, ef vær siálfer erum ei innanlandz.
- ↑ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 521. Den der antydede sammenligning mellem hr. Orm og den svenske yndling Benedikt Algotsson synes at være meget træffende.
- ↑ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 482 flg.
