byen Lødøse, men ogsaa under sine ophold i Sveriges midtre og østlige provinser.[1]
Forholdet havde alligevel undergaaet en forandring imod, hvad det før havde været. Ved siden af den fra kongen umiddelbart udgaaende administration var der nu ogsaa en anden, der lededes af kansleren og maatte betragtes som udgaaende fra eller ialfald paavirket af rigsraadet. Denne havde, som vi have seet, allerede taget sin begyndelse i 1343, maaske endog før, og fortsattes i de følgende aar paa samme maade. Paa grund af omstændighederne blev det nærmest retsvæsenet, der henlaa under kansleren, da kongens fravær netop for dettes vedkommende maatte føles stærkest. Saaledes expederede han landsvistbreve[2] og stadfæstede paa kongens vegne domme.[3] Men ved siden deraf befattede han sig ogsaa med andre forretninger. Fra April 1350 haves saaledes et brev, hvorved kansleren i Oslo paa kongens vegne har stadfæstet en gave af jordegods.[4] Ved saadanne leiligheder anvendtes formelen: Herra Arni Aslaksson canceler vár insigladi. Imidlertid var kansleren ikke alene om styrelsen. Ogsaa andre medlemmer af rigsraadet sees i henhold til en kongelig bemyndigelse at have deltaget i denne under kongens fravær. Hirdstyreren hr. Agmund Guthormssøn, der var medlem af raadet, synes paa denne tid at have havt tilsyn med forskjellige embedsmænd. I 1347 greb han saaledes paa kongens vegne ind i den strid, som var opstaaet i Jæmteland mellem almuen og sysselmanden og lod denne paadømme.[5] Fra det samme aar haves et endnu mærkeligere brev, udstedt af biskop Salomon af Oslo, Ivar Agmundssøn, kansleren, Agmund Finnsøn, Ulf Saksessøn, Olaf Helgessøn, Bjarne Erlingssøn, Eiliv Eilivssøn, Orm Eysteinssøn, Gunnar Thoraldessøn, Olaf Alfssøn, Borgar Aamundessøn og Thor Erikssøn samt lagmændene Nikolas Paus i Oslo og Hal-
- ↑ Foruden de i det foregaaende nævnte exempler kan her endnu henvises til Dipl. Norv. III, no. 269, et latinsk kongebrev udstedt i Stockholm 23de Juni 1349 (sigillum nostrum præsentibus est appensum), og III, no. 246, et kongebrev udstedt i Ørebro 23de Juli 1347, insiglat med váru secreto af Noregi oss sjálfum hjáverandum.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 297; II, no. 269.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 236. I et brev af 10de August 1347 kalder hr. Arne sig selv »kansler og provst ved Mariakirken i Oslo«. Smstds. IV, no. 317.
- ↑ Dipl. Norv. V, no. 214. Smlgn. X, no. 57.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 256.
