Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/225

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
209

og heller ikke omtales kanslerens medvirkning. Kun en eneste retterbod fra denne tid, den af 18de Februar 1348, siges at være udstedt i Oslo med raadets samtykke (med radz vars samthykt); men deri tales der aldeles ikke om dens besegling eller om kansleren.[1]

Denne retterbod er for øvrigt udstedt under et større raadsmøde, hvor kansleren vides at have været tilstede, skjønt han rigtignok ikke nævnes med sin embedstitel. Foruden ham nævnes ved samme leilighed erkebiskop Arne, biskoperne Halvard af Hamar og Salomon af Oslo, ridderne hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Jon Hafthorssøn, hr. Ivar Agmundssønh, hr. Agmund Guthormssøn, hr. Sigurd Hafthorssøn, hr. Orm Eysteinssøn, hr. Borgar Aamundessøn, hr. Ulf Saksessøn, hr. Thorgils Smidssøn og hr. Guthorm Erikssøn, samt svendene eller væbnerne Olaf Ulfssøn, Thrond Krakasøn og Gunnar Hvit. Disse omtales vistnok ikke ved denne leilighed som rigsraader; men om de fleste af dem, – derimellem netop de tre væbnere – vides det med vished, at de allerede tidligere have havt sæde i raadet.[2] Det eneste dokument, som blev udstedt af de forsamlede rigsraader, er en kjendelse om den maade, hvorpaa Hedemarkens og Romerikes almue skulde yde sin visøre. Dette blev afgjort i form af en dom mellem kongen og almuen, der begge betragtedes som parter i en sag, der var indanket for de tilstedeværende rigsraaders domstol.[3] For øvrigt har mødet i Oslo vistnok nærmest været optaget af forhandlinger om den krig, som kongen da stod i begreb med at foretage mod Rusland.

Om denne krig har der formodentlig været ført forhandlinger allerede under kongens besøg i Norge det foregaaende aar, 1347, fra hvilket rigsraadets medlemmer fulgte ham til Ljodhus i Sverige, hvor han og dronning Blanche gjorde sit norske testament. Dette er medbeseglet af deres venner og raadgiverex (amici et consiliarii nostri), erkebiskop Arne, de fire biskoper Salomon af Oslo, Halvard af Hamar, Thorstein af Bergen og Guthorm af Stavanger, kansleren Arne, der omtales som kannik i Oslo og Hamar, ridderne hr. Erling Vidkunnssøn, hr. Jon Hafthorssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Agmund Finnssøn, hr. Halstein Simonssøn og væbnerne Bjarne

  1. De her anførte retterbøder ere trykte i Norges gamle love, III, s. 164–173 og Dipl. Norv., III, no. 229. Den første af dem er skreven af Helge Ivarssøn; ellers nævnes i dem ingen kongelig klerk.
  2. Smlgn. nedenfor, s. 210.
  3. Norges gamle love, III, s. 171 flg.