lagmand i Oslo, der endnu sad i denne stilling 9de April 1332,[1] men havde opgivet den inden den 24de i samme maaned. Paa den sidstnævnte dag stadfæstede kongen, som da selv var tilstede i Oslo, to lagmands-domme; dette er tillige det første brev, der er udstedt af ham efter hans myndigheds-erklæring, som formodentlig var foregaaet umiddelbart forud paa Baahus.[2] I dette brev er der ikke tale om nogen besegling fra hr. Erling Vidkunnssøns side, som vidnesbyrd om raadets samtykke til den af kongen udøvede regjeringshandling. Hr. Paal Baardssøn beseglede brevet med det kongelige indsegl, som han fremdeles havde i sit værge. Videre foranstaltninger vare ikke derved nødvendige. Om raadet siges ikke et ord. Heri kan der og ikke ligge nogen bestemt tendens til at forbigaa dette, da dets medvirken netop forudsættes i andre samtidige kongebreve. Da saaledes kong Magnus 30te December 1332 stadfæstede de privilegier, som hans forgjængere havde tilstaaet Mariakirken i Oslo, heder det i det derom udfærdigede kongebrev, at kongen og hans raad (ver ok raad vaart) havde gjennemlæst disse. Brevet selv var paa sedvanlig maade indseglet af hr. Paal Baardssøn og skrevet af Paal klerk.[3] Paa samme maade heder det i et kongebrev af 27de December s. a., der stadfæstede de friheder, som Nidaros domkirkes þjonustumenn havde havt i erkebiskop Eilivs tid, at det var givet meðr vara bædzstra manna raðe ok samþyct.[4] I et kongebrev af 29de Januar 1333 omtaler ogsaa kongen, at der havde været klaget firir raðe varo.[5] Ogsaa begge disse breve vare beseglede af kans-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 216.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 217. Efter Detmar (Grautoffs udgave, I, s. 234 flg.) kom der i 1332 gesandter fra Lübeck, Rostock, Stralsund og Greifswald til kong Magnus paa Baahus, dar he do wart mundighe maket. De boden worven umme vriheit der dudeschen koplude to Berghen; dar ne kunde do en nen gnade schen, o. s. v. P. A. Munch, som med megen skarpsindighed har draget den slutning, at kongen er bleven erklæret myndig netop paa Baahus (Det norske folks hist., anden hovedafd. I, s. 124), og som, efter hvad han ellers anfører (smstds. s. 143), har kjendt, hvad Detmar straks efter beretter om hr. Ivar Agmundssøns forhold ved erhvervelsen af Skaane, synes aldeles at have overseet dette sted, der er den eneste kilde, som med bestemthed angiver tiden og stedet for myndigheds-erklæringen. Smlgn. ovenfor, s. 180 note 2.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 198. Den samme formel anvendtes allerede i formynder-styrelsens tid. Smlgn. ovenfor, s. 171.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 166.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 221. P. A. Munch, (Norske folks historie,
