sluttedes der først (14de Juni) en fred med den danske konge Valdemar, der fra norsk side besegledes, foruden af kong Magnus og hertuginde Ingebjørg, af biskop Salomon af Oslo, drottseten hr. Erling, ridderne hr. Paal Erikssøn, hr. Haakon Agmundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Aamunde Borgarssøn og hr. Jon Borgarssøn, samt væbnerne Stig Helgessøn, Thorgaut Helgessøn, Eindride Lang, Harald Thorvardssøn, Asbjørn Thorvardssøn og Olaf Helgessøn,[1] hvilke alle tilligemed kongen og hertuginden indestode for en samvittighedsfuld overholdelse af den nu sluttede fred. Den følgende dag (15de Juni) afsluttedes der paa samme sted endnu en anden overenskomst, denne gang mellem Knut Porse, hertug af Halland, og Norges riges mænd« (homines regni Norvegiæ). Paa de sidstes vegne besegledes dette aktstykke af ridderne hr. Paal Erikssøn, hr. Haakon Agmundssøn, hr. Ivar Agmundssøn, hr. Aamunde Borgarssøn og hr. Jon Borgarssøn, samt væbnerne Stig Helgessøn, Thorgaut Helgessøn, Olaf Helgessøn, Eindride Lang, Harald Thorvardssøn og Asbjørn Thorvardssen,[2] altsaa netop de samme personer, som i fredsslutningen omtales med hr. Erling ved siden af kongen og hans moder. Derimod nævnes hverken hertuginden eller hr. Erling ved denne leilighed. Da det i overenskomsten med Knut Porse siges, at den er afsluttet præsentibus consiliariis potioribus utrorumque, maa det altsaa antages, at ialfald de fleste af de nævnte norske riddere og væbnere have været medlemmer af det norske rigsraad. Udtrykkene i brevet ere rigtignok ikke ganske nøiagtige, men tilstede neppe nogen anden tydning.
Knap to maaneder efter sammenkomsten i Konghelle træffes igjen en del af raadets medlemmer med kongen i Bergen, hvor der i September tillige holdtes et provincial-koncilium. Paa dette raadsmøde blev der 14de September givet en retterbod om midlertidig gyldighed for den ældre kristenret. Ligesom det i retterboden siges, at kristenretten i sin tid var given af kong Haakon den gamle og erkebiskop Sigurd, »med de bedste mænds raad og samtykke, som da vare i riget«, saaledes heder det ogsaa om den selv, at den er udstedt af kong
