Side:Det norske rigsraad.djvu/13

XIII

		Side.
	– Et eget norsk kancelli bliver overflødigt. – Det norske segl bringes hyppig udenfor riget. – Kongen paaberaaber sig undertiden rigsraadets medvirkning. – Raadsmøder 1420 og 1421. – Norske rigsraader i Kjøbenhavn 1423. – Raadsmøde paa Akershus Mai 1425. – Unionelt raadsmøde i Kjøbenhavn 1425. – Raadsmøde i Bergen 1426. – Forhandlinger med England 1431 og 1432. – Det norske raads medlemmer under urolighederne i Sverige 1434 og 1485. – Raadsmødet i Søderkøping 1436. – Udkast til en ny unionsakt. – Agmund Sigurdssøns opstand. – Sigurd Jonssøn bliver drottsete i 1439 og stilles tillige med raadet i spidsen for landsstyrelsen. – Raadsmøde i Oslo 1440. – Møder i Lødøse og Kalmar 1441. – Møde i Lødøse 14432. – Kristofer af Bayern vælges til Norges konge og krones i Oslo || style="vertical-align:bottom" | 266
XIII.	Raadets sidste magtperiode, 1442–1450. Rigsraadet faar ingen formand i en ny drottsete. – Gunnar Holk som kansler. – Administrative former under Kristofer af Bayern. – Rigsraadet tager kun sjelden umiddelbar del i de løbende forretninger, men har alligevel stor indflydelse. – Aslak Bolt, hr. Olaf Nilssøn, hr. Sigurd Jonssøn og hr. Erik Sæmundssøn. – Smaaætternes medlemmer i rigsraadet. – Der holdes hyppige raadsmøder. – Rigsraader i Bergen 1442. – Retterboden af 15de August 1443. – Raadsmøder i Bergen og Kjøbenhavn 1444. – Forskjellige anskuelser inden raadet med hensyn til den optræden, man skulde følge ligeoverfor Tydskerne i Bergen. – Raadsmødet i Kjøbenhavn 1445 og de der udstedte privilegier og retterbøder. – Raadet i Bergen 1446. – Forholdene i 1447. – Kong Kristofers død. – Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. – Partier inden raadet. – Mødet paa Baahus. – Kristjern af Oldenburg vælges i Oslo til Norges konge. – Karl Knutssøns valg. – Oplandske bondeadel. – Karl Knutssøns styrelse i Norge. – Kristjern I.s kroning. – Overenskomsten i Bergen 1450	296
XIV.	}