Side:Det norske folkesprogs grammatik.djvu/209

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


efterſom Imperfektets Vokal er a, o, e; au eller ei: Man kunde ellers ordne dem i tre Klasſer efter de tre Grundvokaler a, u og i; de tre førſte Slægter have nemlig ſaadanne Vokaler, ſom ere beſlæktede med a (Aflyd: o, aa; Omlyd: e, æ), den fjerde Slægt hører til U-Klasſen (Aflyd: au, o; Omlyd: y), den femte til I-Klasſen (ei, i). De tre førſte Slægter dele ſig i forſkjellige Arter og have mange afvigende Ord; de to ſidſte Slægter ere derimod meget regelmæsſige.

268. Den førſte Slægt, hvis Rodvokal er a i Imperf. indbefatter over 50 Verber, der dele ſig i to Arter med lidt forſkjellige Former. I den førſte Art er den ſidſte Konſonant fordoblet eller ſammenſat, og Vokalen er altſaa kort; i den anden Art er Konſonanten enkelt og altſaa Vokalen lang. Forſkjellen imellem begge Arter findes i Supinum og Imperfektets Fleertal.

De fleſte Verber af førſte Art bøies ſom følgende Ex.

Inf. Præſ. Imperf. Supin.
detta (e). dett' ('e). datt (Fl. dotto). dotte (dutte)
verta (e). vert' ('e) vart (- vorto). vorte.

Hertil høre: 1) breſta, detta, gleppa, knetta, ſkvetta, ſleppa, ſmella, ſmetta, ſpretta, ſvella, ſvelta, o.fl. (regelmæsſige); brenna, renna, (nogle St. i Præſ. brinn, rinn); 2) kverva, ſkjelva, vekſa, rekka, ſekka (ſom tildeels ere afvigende, hvorom nedenfor): 3) fella (tildeels: Inf. falla, Ipf. falt og fill), gjelda (tildeels Inf. galda, og altid i Imperf. galdt).

I Supinum have have nogle Sprogarter (Guldbr. Trondhj.) u for o, f. Ex. bruſte, ſluppe, ſvulte. — Fleertall af Imperf. er her ſom ved de følgende Slægter fuldkomneſt i Hall. og Vald. hvor det ender paa o (ſloppo, ſvolto, ſprotte); andre Steder ender det paa e, forſaavidt det bruges. Halvlyden i Præſ. høres altid i de bergenſke og kriſtianſandſke Dialekter (f. Ex. breſt'e, ſlepp'e), i Hard. lyder den ſom u (ſlepp'u).