Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
72
Haakon Jarl.

fredsøn, have Fortrinet[1]. Sven skal i sin Barndom have været opfostret af den mægtige Toke, sædvanligviis kaldet Palne-Toke, i Fyn. Det meste af hvad der fortælles om denne Palne-Toke er vistnok kun Tillempninger af ældre Sagn og Beretninger, der savne historisk Troværdighed; det er imidlertid vist, at der paa Haralds og Svens Tid var en Mand i Jylland, ved Navn Toke, og en anseet Familie paa Fyn, i hvilken Navnet Palne var sædvanligt, i hvilken Familie det ikke er usandsynligt at Sven blev opfostret, saa meget mere som han skal være fød paa Fyn, hvor hans Moder hørte hjemme[2]. Svens Fødsel maa, som det synes, henføres til

  1. Saxo 10de Bog, S. 480. Styrbjørn og hans Syster Gyrid kom ikke til Harald, førend temmelig sildigt, da denne allerede var en meget gammel Mand, og i alle Fald meget længe efter at Sven var fød. At Sven var en Uegte Søn af Harald, nævnes baade hos Snorre (Olaf Tr. Saga Cap. 17) og i den større Olaf Tr. Saga (Cap. 86, 130). I Jomsvikingasaga fortælles det vidtløftigt (Cap. 17), hvorledes han var en Søn af Harald med en Pige af lav Byrd, ved Navn Saum-Æsa. Og allerede den med Sven næsten samtidige Forfatter af Encomium Emmæ Reginæ siger at han var forhadt af sin Fader, hvilket næsten er et Vidnesbyrd om, at han maa have været uegte fød. (Se Langebeks Script. rer. Dan. II. S. 474).
  2. Det er Jomsvikingasaga, som vidtløftigt fortæller, hvorledes Sven blev fød paa Fyn af Saum-Æsa, og opfostret hos Palne-Toke, der ogsaa var den, som opmuntrede ham til at fordre Folk og Skibe af sin Fader, der stedse var Hovedmanden for det Parti, som sluttede sig om Sven, der stiftede Jomsvikingernes Forbund, og endelig dræbte Kong Harald. Ifølge Jomsvikingasaga Cap. 14 var Toke, kaldet Palne-Toke, en Søn af den mægtige Palne Tokesøn og Ingebjørg, en Datter af Ottar Jarl i Gautland. Ingebjørg havde først været festet til Palnes ældre Broder, Aake Tokesøn, men denne, bagvasket af sin uegte Broder Fjølne, der var kommen i Yndest hos Kongen, og ægrede sig over ikke at have saa meget af den rige Arv efter Toke, som han fordrede, var bleven lumskeligen dræbt ved Kongens Foranstaltning, og saaledes kom Ætten i spendt Forhold til Harald. Som Tokes Hjem nævnes Fyn, hvor ogsaa Palne boede, og efter ham Sønnen Toke, nu kaldet Palne-Toke, Svens Fosterfader. Palne-Toke skal igjen have haft Sønnen Aake, og denne igjen den bekjendte Vagn Aakesøn, fra hvilken Erkebisperne Asser og Absalon nedstammede. Palne-Toke og hans Æt omtales ogsaa i Olaf Tr. Saga, Cap. 84, dog saaledes, at man tydeligt kan se at dette kun er et Udtog af Jomsvikingasaga, saa at dets Troværdighed her staar og falder med dennes. Snorre nævner, merkeligt nok, aldeles ikke noget om Palne-Toke. Saxo nævner „en vis Toke“ som Svens Tilhænger og Haralds Banemand, og han angiver som Aarsagen til hans Fiendskab mod Harald, at denne, da han pralede af sin Færdighed i at skyde med Bue, tvang ham til at skyde et Æble af sin egen Søns Hoved, og siden nødte ham til at give et Bevis paa sin Færdighed i at løbe paa Ski ved at staa ned ad Bjerget Kullen. (10de Bog S. 486 fgg.). Sven Aagesøn nævner Palne-Toke, men som Haralds, ej som Svens Raadgiver, og tillægger ham en Bedrift, som ellers tillægges Sigvalde Jarl, nemlig Kong Svens Tilfangetagelse, hvorved han middelbart antyder Palne-Toke som Jomsvikingernes Høvding. – Hvad nu hine af Saxo meddeelte Sagn angaar, da