len, forestillede Haarek og Thore, at Flygtningerne sandsynligviis vilde anrette Ødelæggelser paa deres Gaarde, hvis man ikke skyndsomt forfulgte dem, satte Thore med ser Hundreder (720), især af Verdølerne selv, endnu samme Aften afsted op ad Dalen i flyvende Fart, og standsede ikke, førend han ud paa Natten kom op til Suul, hvor han fik høre at Dag Ringssøn og mange andre Flokke af Olafs Hær allerede vare dragne forbi, og havde taget til Fjelds; ved hvilken Efterretning han sagde, at han ej vilde fare Fjeld til Fjeld efter dem, og vendte tilbage, uden at have faaet dræbt mange af dem[1]. Da han den følgende Dag kom tilbage, fremdeles ledsaget af mange Folk, begav han sig strax hen paa Valpladsen, for at see efter Kongens Lig, men det var ingensteds at finde. Paa Valpladsen var der endnu en heel Deel Bønder, beskjeftigede deels med at opsøge og bortbære deres dræbte Frænders og Venners Lig, deels med at hjelpe de saarede, som de ønskede at helbrede. Thore spurgte dem, om de vidste, hvor der var blevet af Olafs Lig, men ingen kunde sige ham nogen Besked derom. Han henvendte sig derpaa til Thorgils, Bonden paa Stiklestad, om han maaskee kunde give ham nogen Underretning. Men Thorgils svarede: „jeg var ikke med i Slaget, og veed derfor kun lidet om hvad der er foregaaet; der siges mangt og meget, og blandt andet heder det, at man skal have seet Olaf tilligemed en Skare Folk oppe ved Stav; er han falden, da have vel nogle af eders Hær skjult hans Lig i Holt eller Steenrøs“. Skjønt Thore troede at være vis i sin Sag, at Kongen var falden, var der dog mange andre, fem fandt det rimeligt, at han kunde.bære undkommen, og at man snart kunde vente et nyt Angreb af ham, saaat det næsten lader til, at Thore selv tilsidst ikke ret vidste, hvad han skulde tro: en Bestyrkelse– mere paa, at han ikke, som han siden sagde, strax efter Slagets Ophør havde været henne hos Liget. Han lod i alle Fald nu alle Undersøgelser fare, begav sig til sine Skibe, og sejlede ud efter Fjorden. Da adspredte ogsaa de tilbageblevne Bønder sig[2].
Om Thorgils virkelig havde hørt et saadant Rygte, som det nys nævnte, eller om han kun udspredte det, for at forebygge alle Eftersøgelser om Olafs Lig, er uvist. Det sidste er dog ikke usandsynligt, thi det var just ham, der, i Følge det Løfte, han før Slaget havde givet Kongen, nu havde borttaget og skjult det. Om Aftenen efter Slaget, da Thore Hund var borte og det allerede var mørkt, passede han sit Snit, gik med sin Søn Grim den gode hen paa Valpladsen, opsøgte og fandt Liget, og bar det med Grims Hjelp
