værste Fiender, og de som især søgte at sætte Folket op mod ham og hans Mænd, vare Erling Skjalgssøns Sønner, Einar Thambarskelve, Kalf Arnessøn, Thore Hund og Haarek af Thjøtta[1].
De Efterretninger, Bjørn bragte Olaf, bidroge umiskjendeligt til at oplive hans Forhaabninger. Under Opholdet i Rusland havde hidtil hans Sind været gjennemkrydset af de forskjelligste Planer, og martret af den piinligste Uro. Kong Jaroslav og Dronning Ingegerd gjorde ham det venlige Tilbud at overtage Bestyrelsen af Landskabet Bolgarien i det østlige Rusland, hvis store og blomstrende Hovedstad Bulghar ved Volga paa hiin Tid var et af de vigtigste Punkter for Mellemhandelen mellem Asien og Norden, og hvis Indbyggere, uagtet de vare Hedninger, dog havde hævet sig til en ikke ringe Grad af Kultur[2]. Her vilde Olaf saaledes kunne finde en vid Mark for sin Omvendelses-Iver; og, merkeligt nok, var dette omtrent det samme Land, hvor Nordmændene i en forhistorisk Urtid maa antages at have haft deres Hjem[3]. Men ved Tilbudet synes der dog at have været den væsentlige Mangel, at dette Landskab
- ↑ Olaf den hell. Saga, Cap. 176, 177. Snorre, Cap. 196, 197. Den legendariske Saga, Cap. 76. Denne fortæller Sagen anderledes, nemlig at Knut (der ifølge samme Saga kom til Norge strax før Olafs Flugt) selv sendte sine Mænd med 12 Guldringe til Bjørn for at forføre ham, at Bjørn dog ej lod, sig forføre, men derimod lod Knuts Mænd ophænge, og tog Guldet, hvormed han rejste til Olaf i Rusland. Den samme Fortælling har Flatøbogen optaget (Fornm. S. V. 187) men gjengiver den noget vidtløftigere og med den Forandring, at det er Kalf Arnessøn, der lader Knuts Sendemænd drage til Bjørn. Begivenheden sættes strax efter Olafssagaens Cap. 15l, hvor der tales om Sighvat Skalds Hjemkomst til Olaf, og saaledes bliver det ej i Rusland, men i Norge, at Bjørn strax efter opsøger Kongen. Men desuagtet meddeles Fortællingen ogsaa senere i den ovenanførte, rigtigere Skikkelse.
- ↑ Landet kaldes Vulgaria i Olaf den hell. Saga. Det er det saakaldte Storbulgarien, ved Volga og Kama, hvis Indbyggere i Middelalderen vare i Besiddelse af den vigtige Mellemhandel paa Volga fra den nordlige Deel af Orienten til Bjarmeland og de østersøiske Lande. Hovedstaden Bulghar omtales hos arabiske Forfattere allerede omkring Midten af det 9de Aarhundrede som en stor og blomstrende Handelsstad (d’Ohsson, des peuples du Caucase, p. 73–77.) Levningerne af Staden ligge i Gouvernementet Kasan 9 Verster vestenfor den lille By Spask, paa venstre Bred af Volga, nedenfor Kamas Udløb i denne, 90 Verster søndenfor Kasan og 80 Verster nordenfor Simbirsk. Pallas, Reisen durch versch. Provinzen I. 120. Karamsin russ. Gesch. III. 171. De opdagedes paa Peter den stores Tid, og ere meget vidtløftige. En Mængde, især arabiske Mynter findes der. Endnu har en mellem Ruinerne liggende Landsby Navnet Bolghary.
- ↑ Se ovf. 1. B. S. 10.
