rejsefærdig (altsaa vel først henimod December Maaneds Begyndelse), at nogle vilde have seet hans Skib udenfor Katanes paa Petlandsfjorden en Aften i en svær Storm, der blæste ud af Fjorden, men at man siden hverken havde hørt til Skib eller Mandskab, hvorfor flere troede at han var kommet i den farlige Svelg eller Malstrøm, der findes i hiin Fjord[1]. Ogsaa den engelske Beretning angiver at han omkom paa Søen, dog, tillægges der, sige nogle, at han blev dræbt paa Orknøerne (1030). Heraf skulde man maaskee kunne slutte, at det Hverv, Knut for et Syns Skyld har givet ham, var at bringe Thorfinn Jarl, der paa denne Tid var Orknøernes Herre, til at underkaste sig Danekongens Herredømme. Vist er det, at man ikke hørte mere til Haakon eller hans Mænd. Sin Hustru eller Fæstemø Gunnhild havde han ej med, thi vi erfare, at hun sidenester egtede Thorkell højes Søn Harald, der nu var Statholder i Danmark, og som det synes, indtog aldeles samme Plads, som Ulf Jarl forhen, endog med Hensyn til Jomsborg, hvor Knut, uvist naar, havde udnævnt sin Søn Sven, der endnu var et Barn, til Hersker af Navn[2].
Nu var altsaa det Tidspunkt indtruffet, efter hvilket baade Einar Thambarskelve og Kalf længedes, at Haakon ej længer beklædte Jarleværdigheden i Norge. En Kjøbmænd fra England bragte Rygtet om hans Død, smigrede de sig begge med Haabet om Statholderskabet. Imidlertid, inden
- ↑ Om Svelgen i Pettlandsfjorden, der endnu kaldes Swelchie, herskede det Sagn at den frembragtes af Frodes berømte Kvern, der stedse laa og malede Salt paa Havets Bund; Snorres Edda, Cap. 43, se ovf. 1. B. S. 219, Endnu paa Kong Haakon Haakonssøns Tid omtales at større Skibe forgik i Svelgen. Saa vidt vides, er den nu, som de fleste lignende, engang meget frygtede, Malstrømme, kun meget lidet farlig.
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 115. Snorre, Cap. 195. Fagrsk., Cap. 109. Denne forvexler senere Harald med Ulf, idet den lader Ulf følge Sven Knutssøn til Norge, uagtet han da forlængst var dræbt, hvorimod Kongesagaerne nævne Harald (Olaf den hell. Saga, Cap. 223, Snorre, Cap. 253l; dette synes umiskjendeligt at vidne om at Harald indtog samme Stilling som Ulf.
han først senere agtede at holde Bryllup. Muligt, at hun ikke engang opholdt sig i England, men.i Jomsborg, og at Hensigten med Haakons Rejse til England nærmest har været kun at gjøre Indkjøb til Brylluppet. I saa Fald er det ej usandsynligt, at hendes Giftermaal med Harald Thorkellssøn staar i Forbindelse med den Unaade, hvori Haakon faldt, saaledes at f. Er. Harald i Jomsborg er bleven bekjendt med hende, og for at faa hende har sværtet Haakon for Knut. Haakon Jarls Død henføre vore Sagaer til Høsten 1029, ja lade endog Efterretningen derom komme til Norge om Høsten. Men de engelske Krønikers udtrykkelige Ord blive her af større Vegt. Desuden, naar han først blev sejlfærdig en Stund efter Mortensdag, er det ingenlunde urimeligt, at han har været tumlet om paa Søen af Storm og Søgang indtil først i Januar 1030, og at han da er omkommen i Pettlandsfjorden. Der findes, merkeligt nok, et Diplom udstedt af Knut 103l, (Kemble, No. 744), hvor „Hacun dux“ nævnes som Vidne, men hvis dette skal være Haakon Jarl, hvad man neppe kan betvivle, maa Diplomet enten være uegte eller Dateringen fejlagtig. En Datter af Haakon omtales i Knytl. S. Cap. 75.
