sine Mænd omkring for at kræve Udbud. Saaledes sendte han ogsaa Bud til Thore Hund i Bjarkø, og lod kræve Leding der, som andensteds. Da Thore fik Budskabet, udrustede han strax paa sin egen Bekostning det Skib, han Sommeren forud havde brugt til Bjarmelandsrejsen, og besatte det med sine Huuskarle. Finn foreskrev at alle Haaleygerne fra de nordligere Hereder skulde møde med deres Skibe i Vaagen. Her samledes da om Vaaren en stor Flaade, som oppebiede Finn, medens han var nordenfor; ogsaa Thore Hund indfandt sig. Da Finn kom, lod han strax blæse til Huusthing for alle Ledingsfolkene. Her skulde de vise sine Vaaben, og det skulde undersøges, om Udbudet fra hver Skibrede var lovmæssigt fyldestgjort. Da dette var bragt i Orden, henvendte Finn sig til Thore Hunde og spurgte, hvad Tilbud han vilde gjøre Kongen fordi han havde dræbt hans Hirdmand Karle og for Rimet paa Kongens Gods i Lengvik. „Jeg har“, sagde han, „Kongens Fuldmagt i denne Sag, og vil vide dit Svar“. Thore saa sig om; paa begge Sider stod der en Mængde vel bevæbnede Mænd, blandt hvilke han kjendte Gunnstein og mange andre af Karles Venner: her nyttede altsaa ingen Modstand. Han sagde derfor: „mit Tilbud er snart sagt, nemlig at overlade det hele til Kongens Dom“. Finn svarede: „du faar nu finde dig i det mindre hæderlige, nemlig at overlade det til min Dom“. Ogsaa hermed erklærede Thore sig tilfreds, og overlod højtideligt Finn den hele Afgjørelse. Finn fremsagde nu Forligsbetingelserne, nemlig at Thore for Karles Drab skulde betale Kongen 10 Merker Guld, og ligeledes 10 Merker Guld til Gunnstein og hans Frænder; endnu 10 Merker Guld skulde han bøde for Ran og Ejendomsspilde, altsaa tilsammen 30 Merker Guld, og det skulde udredes strax[1]. Thore indvendte at dette var en svær Pengebod. Finn svarede at enten maatte han betale den, efter der blev intet af Forliget. Thore bad nu om Frist til at laane Pengene sammen af sine Naboer. Finn var ubøjelig, og sagde at han skulde betale strax og dertil udlevere det Smykke, han havde taget af Karles Lig. Thore paastod at han intet Smykke havde taget. Men Gunnstein traadte frem og sagde, at Karle visselig havde et Smykke om Halsen da de skiltes ad, men at det savnedes paa hans Lig. Thore svarede at dette Smykke ikke var kommet ham i Hu, og at det, hvis han virkelig havde det, maatte ligge hjemme i
- ↑ Uagtet Forholdet mellem Guld og Sølv i hiin Tid neppe var større end senere, nemlig som 8 : 1, var denne Bod dog overmaade stor. 30 Merker Guld var det samme som 210 Merker Sølv; regnes hver Mark for omtrent 9 Sølvspecier, bliver dette 2160 Spdlr.; men tager man nu dertil i Betragtning, at Pengene paa hiin Tid næsten var 10 Gange saa meget værd, som nu, vil Summen svare til ikke langt fra 20,000 Spd. i vore Penge. Men det er øjensynligt, at den ej alene skulde være en Bod, men ogsaa indeholde Erstatning for det kostbare Gods, der var røvet fra Karle.
