Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/698

Denne siden er korrekturlest

672

Olaf Haraldssøn.

der have været Uroligheder i England, thi strax efter sin Tilbagekomst 1020 holdt han et Mode, hvorved han forviste Ealdormanden Ædhelweard, og Aaret efter blev Thorkell den høje selv erklæret utlæg^[1], og flygtede til Danmark, hvor Høvdingerne, af Frygt for at han skulde vække Uroligheder, og vel tillige efter Knuts Befaling, dreve ham bort overalt, hvor han vilde lande, indtil han endelig, efter lang Omflakken, blev dræbt af en Folkehob^[2]. Det er derfor ikke usandsynligt, at han virkelig har søgt at vække Oprør mod Kongen, og at han er faldt i en derved opstaaet Kamp. Siden indsatte Knut sin Svoger Ulf Jarl til Statholder i Danmark, idet han tillige betroede ham sin ældste Søn Hardeknut, medens han selv derimod tog Ulfs unge Søn Sven med sig til England^[3]. Imidlertid søgte Knut ved at smigre den engelske Nationalfølelse og især ved at vinde Gejstligheden, at bringe Folket til at glemme at han var en fremmed Erobrer, hvilket ogsaa lykkedes ham fuldkommen, dog næsten, som det synes, paa Danmarks egen Bekostning, da England aabenbart nu betragtedes som Hovedlandet, og Danmark som afhængigt deraf.

↑ Se Chron. Sax. ved 1020.
↑ Se Vita Elphegi hos Langebek III. S. 453, jfr. ovf. S. 484. Ogsaa Jomsv. Saga, Cap. 52 siger at Thorkell blev dræbt paa Knuts Foranstaltning.
↑ I et temmelig gammelt Haandsk. af Chron.Sax. heder det ved 1023: „I dette Aar vendte Kong Knut tilbage til England, og forligte sig med Thorkell, hvem han betroede Danmark og sin Søn at tage vare paa, hvorimod Kongen tog Thorkells Søn med sig til England“. Dette staar ej ilde øvrige Haandskrifter, lige saa lidt som hos Florents af Worcester eller Henrik af Huntingdon. Det er desuden for saa vidt urigtigt, som Thorkell, efter hvad vil have seet, paa den Tid allerede var dræbt. Men da Beretningen, at Statholderskabet i Danmark og Formynderskabet for Knuts Søn overdroges en mægtig Høvding, maa være skrevet senest 1046, hvor den Haand, der har nedskrevet disse Begivenheder i hiint Haandskrift, hører op, kan man neppe betvivle dens Sandhed i sig selv, kun maa der være en Fejltagelse i Høvdingens Navn. Og den rette Høvding kan da ej være nogen anden end Ulf, deels fordi han efter al Sandsynlighed var Herre til Jomsborg, ligesom Thorkell fordum; deels fordi vi virkelig, som vi nedenfor skulle see, ogsaa i vore Sagaer finde det omtalt, at Knut indsatte Ulf til Statholder i Danmark og gav ham sin Søn Hardeknut i Varetægt. Dette henføres dog til et senere Aar (1026) det vil sige, det heder Cap. 144, at Knut da ved sin Afrejse fra Danmark efterlod Ulf som Statholder, tilligemed Hardeknut, skjønt det rigtignok ej siges at Ulf ikke tidligere havde beklædt den samme Værdighed. Men da man siden seer, at enkelte Haandskrifter af den angl. Krønike, der omtale Helgeaa-Slaget og henføre det til 1025 i Stedet for 1027, ligge to Aar tilbage, er det ikke usandsynligt, at hiint Haandskrift her ogsaa har henført til 1023, hvad der egentlig skulde henføres til 1025 eller rettere 1026, ved Knuts daværende Afrejse fra Danmark. Det bestyrkes deraf at Hardeknut, tilligemed Knut, i alle Haandskrifter omtales som nærværende i London ved St. Ælfeahs Translation i Juni Maaned, 1023, og at Knut saaledes neppe engang har været i Danmark med Hardeknut i dette Aar. Naar den engelske Beretning er unøjagtig i Tiden, kan den og være det i Navnet.

[1] Se Chron. Sax. ved 1020.

[2] Se Vita Elphegi hos Langebek III. S. 453, jfr. ovf. S. 484. Ogsaa Jomsv. Saga, Cap. 52 siger at Thorkell blev dræbt paa Knuts Foranstaltning.

[3] I et temmelig gammelt Haandsk. af Chron.Sax. heder det ved 1023: „I dette Aar vendte Kong Knut tilbage til England, og forligte sig med Thorkell, hvem han betroede Danmark og sin Søn at tage vare paa, hvorimod Kongen tog Thorkells Søn med sig til England“. Dette staar ej ilde øvrige Haandskrifter, lige saa lidt som hos Florents af Worcester eller Henrik af Huntingdon. Det er desuden for saa vidt urigtigt, som Thorkell, efter hvad vil have seet, paa den Tid allerede var dræbt. Men da Beretningen, at Statholderskabet i Danmark og Formynderskabet for Knuts Søn overdroges en mægtig Høvding, maa være skrevet senest 1046, hvor den Haand, der har nedskrevet disse Begivenheder i hiint Haandskrift, hører op, kan man neppe betvivle dens Sandhed i sig selv, kun maa der være en Fejltagelse i Høvdingens Navn. Og den rette Høvding kan da ej være nogen anden end Ulf, deels fordi han efter al Sandsynlighed var Herre til Jomsborg, ligesom Thorkell fordum; deels fordi vi virkelig, som vi nedenfor skulle see, ogsaa i vore Sagaer finde det omtalt, at Knut indsatte Ulf til Statholder i Danmark og gav ham sin Søn Hardeknut i Varetægt. Dette henføres dog til et senere Aar (1026) det vil sige, det heder Cap. 144, at Knut da ved sin Afrejse fra Danmark efterlod Ulf som Statholder, tilligemed Hardeknut, skjønt det rigtignok ej siges at Ulf ikke tidligere havde beklædt den samme Værdighed. Men da man siden seer, at enkelte Haandskrifter af den angl. Krønike, der omtale Helgeaa-Slaget og henføre det til 1025 i Stedet for 1027, ligge to Aar tilbage, er det ikke usandsynligt, at hiint Haandskrift her ogsaa har henført til 1023, hvad der egentlig skulde henføres til 1025 eller rettere 1026, ved Knuts daværende Afrejse fra Danmark. Det bestyrkes deraf at Hardeknut, tilligemed Knut, i alle Haandskrifter omtales som nærværende i London ved St. Ælfeahs Translation i Juni Maaned, 1023, og at Knut saaledes neppe engang har været i Danmark med Hardeknut i dette Aar. Naar den engelske Beretning er unøjagtig i Tiden, kan den og være det i Navnet.

[1]

[2]

[3]